Swazilands enevældige monark er slet ikke tvivl om, hvordan man skal omgås borgere, der er imod hans udemokratiske valg i 2013. De kan få dødsstraf for sabotage af statens affærer, skriver Swazi Observer. Det kaldes højforræderi.
Der er viceformanden for valgkommissionen (Elections Boundaries Commission-EBC), Mzwandile Fakudze, i det ludfattige afrikanske land ejet af kong Mswati III, der fortolker reglerne for mediet. Han er støttet af justitsministeren.
Straffen kan også udmåles til personer, der har potentialet for at forstyrre valghandlingen; også hvis det hverken omfatter brug af terror eller våben.
Målet for truslerne imod oppositionen kunne være formanden for kommunistpartiet, Party of Swaziland (CPS), Dumisani Fakudze, der har ladet vide, at hans parti sandelig ikke har tænkt sig at tolere endnu et udemokratisk valg. Andre politiske grupper har samme plan.
Valget
Swaziland har et politisk system uden politiske partier. Bag den enevældige konge, der har besluttende magt, står et rådgivende organ af blandt andre traditionelle ledere. Og så er der en Nationalforsamling.
Tinkhundla systemet, som den statsretslige model kaldes, giver ikke parlamentet ret til at forkaste kongens beslutninger.
Tinkhundla valg foregår ved at 40 lokale grupper under ledelse af høvdinge vælger 2 kandidater, som derefter er kandidater til nationalforsamlingen. Valget på lokalplan foregår i fuld offentlighed ved at borgere går gennem en port tilhørende kandidaten.
Kongen kan forkaste udvalgte kandidater. Ingen politiske partier kan registreres til valget. Nationalforsamlingen ender med 65 medlemmer, hvoraf kongen har udvalgt de 10. Mswati III udpeger to tredjedele af senatet. Han udpeger også alle til domstole og offentlige poster.
Opposition
Swaziland har flere aktive fagforeninger og politiske grupperinger, der i 2012 aktivt har kæmpet for bedre vilkår for landets fattige flertal og for at overtale kongen til at være sparsommelig. Alle i oppositionen ønsker demokrati. Monarkiets tilhængere anvender anti-terror lovgivning som middel imod oppositionen og kritikere.
Landet er sådan set en del af Sounthern African Development Community (SADC), der støtter demokrati som princip. Godt nok er der ytringsfrihed i Swaziland, men kongen kan ændre det som det passer ham. Medier kan forbydes som han ser for godt.
Valget i 2008 blev uroligt med omfattende vold. Vilkårene med en priviligeret gruppe, der traditionel sidder på magt og midler har ikke forandret sig. Det er kun repræsentanter for eliten, der kan vælges; omend som individuelle kandidater.
Kongen
Kong Mswati III holder sig ikke tilbage med at bruge penge, selv om landet er fallit. Flere af hans mange hustruer tager da også i grupper på shoppingraids i udlandet. Den sydafrikanske avis Mail and Guardien opgav i sommer en gruppe til 66 personer heriblandt tre hustruer. De tog til Las Vegas i USA.
Fester bliver der også afholdt, såsom den årlige ugelange Umhlanga fest, hvor titusinder af jomfruer møder op for at danse og synge for kongen, hans mor, hustruer og andre mænd. Kongen vælger sig nogle år en ekstra hustru fra forsamlingen.
Mswati menes at have et dusin hustruer, selv om flere skulle være stukket af på grund af familieproblemer. Han er rig, menes det. Næsten hele Swazilands befolkning lever i absolut fattigdom. Swaziland gik fallit i 2009. Landet overlever økonomisk på Sydafrikas nåde. Ingen af de krævede demokratiske reformer for at modtage et statslån i 2011 synes opfyldt.