Gør det frivilligt, om personer med lille arbejdsevne skal ud i ressourceforløb eller hellere vil have en førtidspension. Og sæt satsen op, så folk i ressourceforløb får en ydelse på niveau med sygedagpenge i stedet for den kontanthjælpssats, de modtager i dag.

Det er de kontante forslag fra tre faglige topfigurer: formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen, næstformand for FOA Mona Striib og socialpolitisk ansvarlig i 3F Ellen Lykkegård.

Baggrunden for forslagene, som de har fremført i et fælles indlæg i Information, er, at mange medlemmer i de tre forbund er kommet i klemme af førtidspensionsreformen og dens intention om at gøre flest muligt klar til arbejdsmarkedet. Det forklarer Camilla Gregersen over for Avisen.dk.

- Vores fælles erfaring på baggrund af henvendelser fra vores medlemmer er, at lovgivningen er for hård og skal laves om. Det er helt urimeligt, at vi udsætter dødssyge mennesker for endeløse ressourceforløb og den ene arbejdsprøvning efter den anden, mener hun.

Nogle kan bare ikke arbejde

Camilla Gregersen mener, at vi er nødt til at erkende, at nogle personer ikke er i besiddelse af en arbejdsevne og heller ikke vil kunne udvikle den. Men det er ikke den erkendelse, hun ser kommuner arbejde ud fra i dag.

- Alle skal stå konstant til rådighed for arbejdsmarkedet, uanset om de kan eller ej. I de mest groteske tilfælde vi har set, har der været lægefaglige vurderinger, der har fastslået, at medlemmet havde en arbejdsevne på et rundt nul. Ikke desto mindre bliver de sendt ud i det ene forløb efter det andet for at afklare, om det alligevel ikke kan lade sig gøre, at de kan komme i arbejde. Derfor ser vi de mærkelige historier om personer i sengepraktik, der reelt ikke har en chance for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, mener hun.

Valgfrihed for de svageste

Camilla Gregersen ønsker en retsgaranti til de svageste på arbejdsmarkedet, der har en arbejdsevne på mindre end for eksempel syv timer om ugen, så de kan vælge en førtidspension i stedet.

- Vi har selvfølgelig set gode ressourceforløb. Men vi ser jo også eksempler på medlemmer, der bliver mere syge af at blive trukket gennem systemet i det uendelige. Hvis de i stedet fik en førtidspension og fik ro på, kunne det være, at de kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet senere, mener hun.

Magisterformanden mener, at der ikke bør være et økonomisk incitament for kommunerne til at have borgere gående i et ressourceforløb på kontanthjælpssats. Derfor bør satsen for ressourceforløb være på sygedagpengeniveau, mener hun.

- Mange af dem, der har ganske få timers arbejdsevne, har en del udgifter til medicin, og det fører dem ikke tættere på arbejdsmarkedet, at de skal stresse over deres økonomi, siger Camilla Gregersen.

S: Reformen er langtfra i mål

Førtidspensionsreformen blev gennemført i 2013, da Mette Frederiksen (S) var beskæftigelsesminister. Hendes partis beskæftigelsesordfører, Leif Lahn, siger i dag, at han mener, det var en rigtig reform, men at den langtfra er i mål endnu.

- Jeg er fuldt ud klar over, at der er nogle ting, der ikke fungerer. Ressourceforløbene har været et problem, og der er stadig nogle kommuner, der bliver nødt til at rette ind. Derfor er jeg også sikker på, at vi kommer til at lave ændringer, når reformen skal evalueres næste forår, siger han.

Leif Lahn har selv kendskab til ’masser’ af formålsløse forløb, hvor man har prøvet at aktivere folk uden chance for nogensinde at få dem ud på arbejdsmarkedet. Men han understreger, at borgmestrene for ikke så mange måneder siden fik brev fra beskæftigelsesministeren om, at det ikke var meningen med loven at sende folk i ressourceforløb, hvis de ikke havde udviklingsmuligheder.

- Det har aldrig været meningen, at de rigtig syge, som før skulle have en førtidspension, nu skal jages rundt i systemet. Meningen var at give en chance til dem, som havde en mulighed for at udvikle sig. Derfor blev der sendt det brev, hvor vi spørger, hvad fanden det er, der sker derude, siger han.

Nogle har brug for et skub

Om det ligefrem skal være frivilligt og op til den enkelte, om vedkommende skal i ressourceforløb, i fleksjob eller på førtidspension, tvivler Leif Lahn dog på.

- Jeg tror ikke, at et menneske, der som udgangspunkt kun kan arbejde et par timer ugentligt, nogensinde vil sige: ’Ja, jeg vil gerne prøves af’. Hvis man opfatter sig selv som så dårlig, ser man kun én vej, og det er at få noget fred. Men det er ikke nødvendigvis det bedste for et menneske. Vi har jo set folk, der i løbet af nogle måneder kan arbejde 15 timer ugentligt og kommer tættere på arbejdsmarkedet, påpeger han.

De tre fagforbunds ønske om højere ydelse i ressourceforløb for at undgå kommunal kassetænkning anser han også for svært at imødekomme.

- Hvis ydelserne skal op, vil det koste penge, og jeg kan ikke lige se, hvor de skal komme fra. Men jeg ville da være blåøjet, hvis jeg troede, at der ikke fandt kassetænkning sted. Der er det så bare, at vi bliver nødt til at sige til kommunerne, at hvis de vil have mere fleksibilitet, som de efterlyser, og mere kommunalt selvstyre, så er de altså nødt til at tage ansvar for de her mennesker. Det andet går simpelthen ikke, fastslår han.