Næsten 3.000 syge danskere får ingen hjælp: Parkeres i omstridt forløb

Tæt på 3.000 syge borgere i de omstridte ressourceforløb bliver ladt i stikken af kommunerne. Udover en økonomisk ydelse får de ingen hjælp.
I Guldborgsund Kommune har 66 procent af dem, der har været i et ressourceforløb i mindst 1 år, hverken deltaget i aktiv beskæftigelsesrettet indsats eller talt med en mentor.Men formand for arbejdsmarkedsudvalget, Rene Christensen fra Dansk Folkeparti, afviser kritik.
I Guldborgsund Kommune har 66 procent af dem, der har været i et ressourceforløb i mindst 1 år, hverken deltaget i aktiv beskæftigelsesrettet indsats eller talt med en mentor.Men formand for arbejdsmarkedsudvalget, Rene Christensen fra Dansk Folkeparti, afviser kritik. Foto: Googlemaps/Scanpix

2.790 udsatte ledige.

Så mange har været i et ressourceforløb i mindst et år uden at få hjælp fra kommunen til at komme tættere på arbejdsmarkedet det seneste år. 

Det er lidt over hver femte af alle dem, der er i et ressourceforløb, som er en individuel indsats til de mennesker, der står længst væk fra arbejdsmarkedet, men som ikke er tilkendt førtidspension. Forløbet skal afklare, om de på en eller måde er klar til et job, eller skal tildeles en førtidspension. Det varer fra et til fem år.

I fire kommuner står det så slemt til, at over halvdelen af dem, der er i et ressourceforløb, hverken har deltaget i en aktiv indsats eller haft en mentor.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har givet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Minister kaldt i samråd

Det kalder på forandringer, fastslår socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen, der tilbage i 2013 var med til at indføre ressourceforløbene med førtidspensionsreformen.

- Det er rigtig, rigtig skidt, for når vi lavede de ressourceforløb dengang, var det for at give alle de her mennesker en chance. Vi er nødt til at forholde os til, at ressourceforløbene ikke virker ret mange steder, siger han til Avisen.dk.

Ressourceforløbene fungerer kun, hvis man sætter dem i gang så hurtigt som muligt, mener Leif Lahn Jensen.

- Der skal ikke gå lang, lang tid og op til et år, før der sker noget som helst.

Leif Lahn Jensen har nu kaldt beskæftigelsesministeren i samråd. Der skal han blandt andet svare på, hvor smertegrænsen går for, hvor mange der må være i ressourceforløb uden at modtage hjælp.

Store forskelle

Lige nu er 20.824 mennesker i gang med et ressourceforløb, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Men kommunerne er ikke underlagt noget krav om, hvornår borgere i ressourceforløb skal have deltaget i en aktiv indsats.

Og tallene fra STAR afslører da også store kommunale forskelle.

I både Randers og Silkeborg er der ingen på ressourceforløb, som ikke får hjælp. Anderledes forholder det sig i Guldborgsund.

Her har 66 procent af dem, der har været i et ressourceforløb i mindst et år, hverken deltaget i aktiv beskæftigelsesrettet indsats eller talt med en mentor.

Artiklen fortsætter under grafen. 

Skævt billede

Men tallene kan være misvisende, mener René Christensen, der er viceborgmester og formand for Arbejdsmarkedsudvalg i Guldborgsund Kommune og sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti.

- Hvis vi for eksempel har nogle, der er i et alkoholforløb i Center for Afhængighed, så står de ikke som i aktive forløb i Jobcenteret, for så er de under Handicap- og Psykiatriudvalget. Det gør jo, at det er ærgerligt, at de tal de kommer frem på den måde, siger René Christensen.

Ser man alene på kommunens resultater i forhold til ledighed, ligger den over landsgennemsnittet, påpeger han.

- Man kan ikke være en af de bedste kommuner til at få folk i job, hvis man ingenting gør. Hvis det er rigtigt, er det da i hvert fald interessant, og noget man skal reflektere over. Men jeg er nu sikker på, at det ikke er det, der sker, siger René Christensen.

V: Stærkt bekymrende 

Foruden de ledige i ressourceforløb, er der også "en større gruppe borgere på tværs af ydelser i beskæftigelsessystemet", som ikke har modtaget en aktiv indsats eller mentorstøtte, meddeler beskæftigelsesministeren i svaret til Beskæftigelsesudvalget. 

Og det vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ikke acceptere. Det er ifølge ham  "stærkt bekymrende", at så mange går passive rundt på offentlig forsørgelse. 

Derfor har Troels Lund Poulsen (V) nu indkaldt formandskabet for Kommunernes Landsforening (KL) for at drøfte problemerne i beskæftigelsessystemet. Derudover holder han møder med fem kommuner om den manglende indsats i kontanthjælpssystemet.

Ressourceforløbene bliver gået efter i sømmene under evalueringen af fleksjob- og førtidspensionsreformen. Den er igangsat og forventes at være helt afsluttet i februar, hvorefter de politiske forhandlinger indledes.

Forstå hvad et ressourceforløb er

Ressourceforløb blev introduceret som led i reformen af førtidspension og fleksjob i 2013. I august 2017 var 20.824 mennesker i gang med ressourceforløb.

Ressourceforløb skal sikre, at ledige, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at forløbet kan hjælpe ledige i job eller uddannelse.

Ressourceforløb er målrettet mennesker, der har komplekse problemer ud over ledighed. Forløbene kan for eksempel bestå af virksomhedspraktik, mentorstøtte, motion eller misbrugsbehandling.

Et forløb kan vare mellem et og fem år. Deltagere i ressourceforløb er berettiget til en ydelse, der svarer til kontanthjælp.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.