Et flertal af danskerne vender sig imod den økonomiske udhuling af dagpenges værdi, som rammer ledige de kommende år.

Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for fagforbundet 3F.

I undersøgelsen svarer 56 procent af deltagerne, at de 'synes dårligt om, at udhulingen af dagpengenes værdi vil fortsætte'. Utilfredsheden med den økonomiske udhuling af dagpengene er mest udbredt blandt jobsøgende, funktionærer og blandt grupper af faglærte og ufaglærte. Kun 14 procent synes, at udsigten til større forskel på løn og dagpenge er positiv.

Utilfredsheden med den vigende økonomiske tryghed kan få fatale følger, advarer 3Fs formand, Per Christensen. Hele det system, som på en gang sikrer det fleksible danske arbejdsmarked og lønmodtagernes tryghed, er truet, mener han.

- Vi har nået smertegrænsen nu. Det er derfor, vi lægger pres på politikerne, for vi synes, at de gambler med fremtiden, siger Per Christensen.

Dagpenge mindre værd

I dag kan en ledig højst få udbetalt 90 procent af den hidtidige løn i dagpenge. Det gælder dog kun de lavestlønnede, da der er en maksimal beløbsgrænse på 18.403 kroner om måneden før skat.

Sidste år fik et LO-medlem på dagpenge gennemsnitligt kun udbetalt knap 55 procent af den hidtidige løn. I 2025 må et ledigt LO-medlem nøjes med knap halvdelen - 49,5 procent - af sin hidtidige løn. 

Når forskellen på løn og dagpenge stiger, skyldes det politisk vedtagne 'under-reguleringer', der får en række overførselsindkomster til at sakke bagud. 

Det sker dels fordi, pengene i stedet sluses over i den særlige satspulje, som finansierer en lang række sociale projekter. Og dels fordi det som en del af skattereformen fra 2012 blev besluttet, at de offentlige ydelser skal stige mindre end lønningerne frem mod 2025.

Ifølge Per Christensen får 20 procent af 3Fs medlemmer i dag mindre end halvdelen af deres hidtidige løn, hvis de bliver ledige og kommer på dagpenge. Han er bekymret for, at et a-kassemedlemskab ikke længere vil være attraktivt for en række af forbundets medlemmer.

- Hvis folk ikke kan se, at de får noget ud af den forsikring, som A-kassen er, så taber vi det danske velfærdssystem. For mig er dagpengesystemet en helt grundlæggende præmis for velfærdssamfundet og for den danske flexicurity-model, siger Per Christensen.

Over to millioner er medlem af en A-kasse

2.157.000 danskere var i december 2016 medlem af en A-kasse. Det svarer til ca. 70 procent af den samlede arbejdsstyrke. 

Medlemsskaren har ligget ret konstant de seneste år. Akademikernes A-kasser har fremgang, LO-grupperne et mindre fald, mens FTF-fagene (sygeplejersker, pædagoger, politibetjente mv., red.) oplever status quo.

A-kassernes største, aktuelle bekymring er ikke, at medlemmerne siver, men at færre melder sig ind. 

Brancheforeningen Danske A-kasser har beregnet, at ledige i 2023 kun vil få det, der svarer til 11 måneders dagpenge på et år. Det skyldes, at dagpengene ikke bliver reguleret i samme takt som lønudviklingen. Det er politiske aftaler om satspuljen og skattereformen fra 2012, der fastlægger den lavere regulering af dagpengene.

Indregnes værdien af det øgede beskæftigelsesfradrag, der kun gives til folk i arbejde, vil dagpengenes værdi være reduceret yderligere. Ifølge Dansk A-kasser er konsekvensen af det økonomiske efterslæb, at ledige på dagpenge mister to måneders dagpenge.

Kilde: Danske A-kasser.

UDVID

Altid penge til erhvervslivet

3F-formanden vil nu forsøge at overbevise centrale politikere om, hvad der i hans optik er på spil. Tidligere har fagforbundet drøftet pensionsalder med Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis ledere ved et meget omtalt sofamøde. Der er basis for 'ny sofasnak' nu, mener Per Christensen.

Om finansieringen af et dagpenge-system med en stærkere dækning, siger han: 

- Det er altid nemt at finde penge, når erhvervslivet skal have lettet nogle afgifter. Jeg har ikke noget imod, at man finder veje, så det bliver nemmere at drive virksomhed i Danmark. Jeg vil bare også gerne have, at der også er penge, der tilfalder de ledige, siger Per Christensen. 

Konkret foreslår han, at der ikke længere skal overføres penge fra dagpengesystemet til satspuljen.

I Dansk Folkeparti er finansordfører René Christensen enig med 3F-formanden i, at det er uholdbart, at værdien af dagpengene udhules. Dagpengesystemet sikrer fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked, fordi det er let både at hyre og fyre arbejdskraft, pointerer DF-ordføreren. 

- Selvfølgelig er det et problem, når dagpengenes dækningsgrad bliver mindre både på grund af skattereformen og satspuljen. Vi vil gerne diskutere, om der er grupper, der skal friholdes i forhold til finansieringen af satspuljen. Og vi vil også gerne diskutere en ny finansiering af satspuljen. Hvis fagbevægelsen kan være med til til at løfte den dagsorden, er vi med, siger René Christensen.

DF var imod skattereformen netop på grund af beskæringen af overførselsindkomsterne. Reformen blev vedtaget med bredt flertal under Thorning-regeringen. 

- Det irriterer mig, at fagbevægelsen ikke kæmpede mere imod den gang, siger René Christensen.