Det er 'hovedløst' og 'galimatias', at regeringen vil spare flere hundrede millioner kroner på erhvervsskolerne, lyder det fra fagbevægelsens top.
Regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen kan godt skyde en hvid pil efter at forlænge opsvinget, hvis den gennemfører besparelser på flere hundrede millioner kroner på erhvervsuddannelserne, sådan som den lægger op til i forslaget til finansloven for 2018.
Det mener flere topfolk ifølge Ugebrevet A4.
De er chokerede over et finanslovsforslag, der lægger op til voldsomme besparelser på landets erhvervsskoler.
Næstformand i LO-fagbevægelsen Ejner K. Holst kalder det hovedløst, at en såkaldt erhvervsvenlig og vækstglad regering vil skære så voldsomt på bevillingerne til erhvervsskoler.
- Jeg er rent ud sagt bedrøvet over, at regeringen lægger op til så ringe bevillinger på erhvervsskolerne. Både fordi de unge, der gerne vil have en god faglig uddannelse og erhvervsskolerne, bliver ramt hårdt. Men også fordi regeringen gambler med vækst og beskæftigelse og dermed vores velfærd, siger Ejner K. Holst til Ugebrevet A4.
'Galimatias'
Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, er helt på linje med LO's næstformand i sin kritik.
- Regeringen står på dækket med en redningskrans, men den har med dette finanslovsudspil undladt at kaste den ud til erhvervsuddannelserne. Det er fuldstændig galimatias, at man fortsat rundbarberer netop de uddannelser, som det økonomiske opsving skriger efter, siger Claus Jensen.
I 3F er forbundsformand Per Christensen også uforstående over for så drastiske besparelser.
- Vi har 70.000 unge, som i dag hverken er i uddannelse eller arbejde. Alle disse unge kunne blive en del af den efterspurgte arbejdskraft. Det er mig helt ubegribeligt, hvordan man med åbne øjne kan beslutte at ville fortsætte massive besparelser, siger Per Christensen.
For kun fem måneder siden efterlyste undervisningsminister Merete Riisager (LA) øget kvalitet på erhvervsuddannelserne.
- Man kan ikke bare narre de unge med nogle glitrede brochurer. Der skal også være kvalitet i uddannelserne, lød det fra Merete Riisager.
Hertil siger formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan nu:
- Regeringen siger et og gør noget andet. Hvis et uddannelsestilbud ikke er kvalificeret, vil de unge ikke finde det attraktivt. Og både fra erhvervslivet og politikerne hører vi konstant om, at der er behov for dygtig faglært arbejdskraft.
Erhvervsuddannelser bløder
Ifølge tal fra LO betyder finanslovsforslaget for 2018, at erhvervsuddannelserne må bløde 450 millioner kroner sammenlignet med 2015.
Besparelserne på erhvervsuddannelserne bekræftes også af Undervisningsministeriet. På ministeriets hjemmeside er den samlede besparelse på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser opgjort til at være helt oppe på en milliard kroner.
Bevillingen på 8,0 milliarder kroner i 2017 er sat ned til 7,0 milliarder kroner i 2018, fremgår det af en oversigt over de samlede bevillinger på Undervisningsministeriets område.
Ifølge ministeriet skyldes den drastiske nedskæring blandt andet, at den såkaldte kvalitetspulje udløber. Kvalitetspuljen blev indført i 2016 som et særtilskud på 150 millioner kroner, som skulle kompensere erhvervsuddannelserne for to procent besparelserne
gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag.
Siden blev kvalitetspuljen forlænget til også at gælde for finansåret 2017, men nu har
regeringen tænkt sig at sætte en stopper for puljen.
Nedjustering af udgifter
Derudover forklarer ministeriet de øvrige besparelser med "en nedjustering af forventninger
til udgifterne til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser."
Dykker man lidt længere ned i tabellerne i årets finanslov, er det især tilskuddene til de tekniske uddannelser, som får en ordentlig tur med sparekniven.
Det hænger blandt andet sammen med, at regeringen ifølge finanslovforslaget forventer et fald på hele 12,6 procent i antallet af elever på de tekniske uddannelser.
Mens der i 2017 er budgetteret med 48.404 årselever på de tekniske uddannelser, er næste års finanslov beregnet ud fra 41.221 årselever.