Der er en række overgangsordninger for ældre borgere, som de nuværende regler ikke omfatter.
- Hvis man er født før 1952, behøver man blot have været medlem af en a-kasse siden 31. marts 1992, frem til man når efterlønsalderen, forudsat at medlemskabet har været gældende minimum 10 ud af de sidste 15 år. Man skal ydermere have indbetalt efterlønsbidrag fra senest 1. april 1999.
- Hvis man er født før 1959, behøver man blot have været medlem af en a-kasse og have indbetalt efterlønsbidrag siden siden 1. juli 1991, frem til man når efterlønsalderen, forudsat at medlemskabet har været gældende minimum 20 ud af de sidste 25 år.
- Hvis man er født mellem 1959-1975, behøver man blot have været medlem af en a-kasse og have indbetalt efterlønsbidrag siden siden 1. januar 2008, frem til man når efterlønsalderen, forudsat at medlemskabet har været gældende minimum 25 år. Er man født mellem 1. januar 1959 til 1. juli 1964, behøver man dog blot have været medlem i 20 år.
Der kan læses mere om undtagelser fra gældende regler i loven for arbejdsløshedsforsikring Kapitel 11 a § 74.
Kilde: Retsinformation
Der er ikke noget at sige til, hvis det knager lidt i leddene efter et langt arbejdsliv, og måske kan man ikke helt vente med at stoppe med at arbejde, til man når folkepensions-alderen.
Hvis det er tilfældet, kan man i stedet gå på efterløn. Men det kan godt være lidt af en jungle at forstå efterlønsreglerne. Derfor klæder Avisen.dk dig godt på til at tage beslutningen om efterløn eller ej.
Alle tal i artiklen er senest opdateret 16. februar 2018.
Hvad kræver det at komme på efterløn?
Før man overhovedet kan komme på efterløn, er der en række betingelser, som skal opfyldes.
Først og fremmest skal man være medlem af en a-kasse og have dagpengeret, når man starter på efterløn. Man skal også være bosat i Danmark og have tjent 228.348 kroner før skat inden for de seneste tre år. Har man ikke dagpengeret, kan der stadig være mulighed for at gå på efterløn, hvis man eksempelvis er en del af seniorjobordningen.
Derudover er hovedreglen, at man skal have indbetalt efterlønsbidrag til sin a-kasse i minimum 30 år startende senest fra sin 30 års fødselsdag. Hvis man er født før 1976, er man dog omfattet af en af de mange overgangsordninger i stedet, som man kan læse mere om i følgende faktaboks:
Der er en række overgangsordninger for ældre borgere, som de nuværende regler ikke omfatter.
- Hvis man er født før 1952, behøver man blot have været medlem af en a-kasse siden 31. marts 1992, frem til man når efterlønsalderen, forudsat at medlemskabet har været gældende minimum 10 ud af de sidste 15 år. Man skal ydermere have indbetalt efterlønsbidrag fra senest 1. april 1999.
- Hvis man er født før 1959, behøver man blot have været medlem af en a-kasse og have indbetalt efterlønsbidrag siden siden 1. juli 1991, frem til man når efterlønsalderen, forudsat at medlemskabet har været gældende minimum 20 ud af de sidste 25 år.
- Hvis man er født mellem 1959-1975, behøver man blot have været medlem af en a-kasse og have indbetalt efterlønsbidrag siden siden 1. januar 2008, frem til man når efterlønsalderen, forudsat at medlemskabet har været gældende minimum 25 år. Er man født mellem 1. januar 1959 til 1. juli 1964, behøver man dog blot have været medlem i 20 år.
Der kan læses mere om undtagelser fra gældende regler i loven for arbejdsløshedsforsikring Kapitel 11 a § 74.
Kilde: Retsinformation
Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Det endelige krav er naturligvis, at man skal have nået efterlønsalderen. Den blev der senest pillet ved i 2014, og i dag kommer det i høj grad an på, hvor gammel man er.
Hvis man blev født før nytårsaften 1953, kan man eksempelvis gå på efterløn som 60-årig og se frem til hele fem år på efterløn. Men hvis man er født ti år senere, kan man først gå på efterløn som 65-årig og blot være tre år på ordningen. Derudover får man en større modregning af pensionerne.
3F har lavet en beregner, hvor du lynhurtigt kan tjekke, hvornår du kan gå på efterløn. Tjek her.
Men hvis man stadig er ung, kan der være lange udsigter til efterlønnen. Derfor kan det måske lokke med lidt flere penge i lommen, når du her i foråret 2018 kan hæve dit efterlønsbidrag og trække dig ud af ordningen.
Hvad er efterlønsbidrag?
Hvis du er overbevist om, at du vil arbejde frem til, at du bliver folkepensionist, kan det muligvis betale sig at hæve efterlønsbidraget. Du skal blot være opmærksom på, at du dermed afskriver en skattefri præmie, samt muligheden for at få efterløn eller seniorjob.
Det er altså kun en god idé at hæve efterlønsbidraget, hvis du er stensikker på, at du kan arbejde frem til folkepensionen og i øvrigt ikke bliver fyret inden da.
Hvordan får jeg udbetalt efterlønsbidraget?
Hvis du ønsker at få udbetalt pengene, skal du kontakte din a-kasse inden den 30. juni 2018. Eller inden du når folkepensionsalderen, hvis den dato falder før den 30. juni 2018.
Først skal du dog spørge dig selv: Kan det betale sig at få efterlønsbidraget udbetalt?
For de fleste vil det nemlig økonomisk bedre kunne betale sig at blive i ordningen, indtil de når folkepensionsalderen, da det vil udløse en skattefri præmie på 160.992 kroner, hvis man kan arbejde fuld til frem til pensionsalderen. Det maksimale beløb man kan få ved at træde ud af efterlønsordningen er blot 103.000 kroner.
Kilder: Borger.dk, 3F, Danske A-Kasser.