Forventningener vokser til milliardniveau for Facebooks planlagte børsintroduktion.
Det ligger endnu ikke klart, hvornår tjenesten indtager Nasdaq-børsen, skriver Ritzau Finans. Men rygterne florerer i stor stil forud for børsnotering. Flere kilder beretter, at introduktionen skal finde sted torsdag på den amerikanske børs Nasdaq.
Centrale kilder i finansverdenen mener at vide, at udbudsprisen for aktierne netop er hævet og antallet af udbudte aktier samtidig vil blive udvidet med en fjerdel.
Det betyder umiddelbart, at markedsværdien af Facebook i nærheden af ubegribelige 100 milliarder dollars - mere end 550 milliarder danske kroner svarende til flere end 50 Storebæltsbroer.
Den gigantiske tjeneste har kraftig medvind. Der er stor interesse for Facebooks muligheder inden for annoncer på smartphones, internethandel og de store geografiske markeder, hvor Facebook endnu ikke er. Samtidig har Facebook endnu til gode at tjene gode annoncekroner på selskabets mange eksisterende brugere.
Grundlægger og administrerende direktør, den unge Mark Zuckerberg, ser dermed ud til at kunne give sig selv en pæn gave til sin 28 års fødselsdag, der netop falder i denne uge.