Pensionsopsparing, investeringer, frie midler.
Når man nærmer sig pensionsalderen, er opsparingen for mange en sammensat størrelse af forskellige elementer. Og det er ikke ligegyldigt, hvilken rækkefølge man realiserer pengene i.
Der er nemlig penge at hente for cirka hver tredje dansker ved at tilrettelægge udbetalingerne mest hensigtsmæssigt. Det viser tal fra pensionsselskabet PFA.
- Hvis man bare bruger pengene i den rækkefølge, de af sig selv præsenterer sig - der typisk bare følger de aftaler, ens virksomhed har indgået for længst - så vil man sjældent bruge pengene i den mest optimale rækkefølge, fortæller Carsten Holdum, som er forbrugerøkonom hos PFA.
Det kræver, at man selv går ind aktivt og tager stilling til, hvornår pengene skal bruges.
Det er vigtigt, hvis man som de fleste har en opsparing, der er stykket sammen af byggeklodser som friværdi, frie midler og pension.
Når man skal prioritere, hvilken rækkefølge pengene skal bruges i, handler det om først at bruge de penge, der har den højeste beskatning og de højeste omkostninger, fortæller Carsten Holdum.
Grundstrukturen bør ifølge forbrugerøkonomen være, at man først bruger sine frie midler - på nær en reserve, så man har lidt polstring.
- De frie midler er rare at have, men det er også der, hvor skatten på afkastet er højest. Pensionsmidlerne er mere bundne, men beskatningen på et fremtidigt afkast er lavere, siger Carsten Holdum og tilføjer:
- Så det er vigtigt at tale om, hvor mange frie midler man behøver for at føle sig på den sikre side. For resten gælder det så om at bruge først.
Har man eksempelvis en Novo Nordisk-aktie i sit depot med frie midler og en i sin pensionsordning, bliver afkastet beskattet hårdere ved de frie midler - og den bør man derfor sælge først.
Derefter bruger man sine pensioner i form af ratepensioner og livrente. Man kan bruge aldersopsparing eller kapitalpension til at fylde huller ud med, hvis man har brug for lidt ekstra eller en reserve, forklarer forbrugerøkonomen.
Louise Skjødsholm er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet, og hun anbefaler, at man danner sig et overblik over de pensionsordninger, man har - og hvilken dækning de giver.
- Man skal finde ud af, hvor meget man egentlig betaler i omkostninger, og det kan man gøre ved at sammenligne ÅOK (årlige omkostninger i kroner, red.) og ÅOP (årlige omkostninger i procent, red.), siger Louise Skjødsholm.
Det kan man eksempelvis gøre på pensionsinfo.dk.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk/ritzau fokus/