Efterlønnen diskuteres heftigt i øjeblikket. Flere partier vil have den ændret med det samme, mens især Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti holder fast i, at ændringerne som planlagt først skal ske i 2019.

Men det virker som om, vi allerede er indstillet på de nye efterlønstider. Sidste år valgte kun 14 procent at gå på efterløn som 60-årig. Året før var det mere end en fjerdedel. Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Det er dog ikke kun politikernes dagpengereform fra 1998, der er skyld i udviklingen.

"Det er en kombination af reformen og de gode beskæftigelsesmuligheder, vi havde frem til 2008, der betyder, at færre går på efterløn. Der har været behov for de 60-årige, og flere virksomheder har forsøgt at holde på også de ældre medarbejdere," siger Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), til Newspaq.

Selv om flere venter med efterlønnen, så er det stadig ikke nok, mener økonomisk vismand Michael Rosholm, professor på Handelshøjskolen i Århus.

"Det er fint, at der er kommet færre på efterløn, men det er ikke tilstrækkeligt. Der er behov for, at endnu flere fortsætter med at arbejde, efter de er fyldt 60," siger han til Politiken.