Det skal kunne betale sig at arbejde. Også for udviklingshæmmede, der arbejder på beskyttede værksteder.

Det mener socialminister Karen Jespersen (V) og formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) Tove Larsen.

Sammen vil de finde en løsning, så ikke i hundredvis af udviklingshæmmede mister penge på at arbejde på beskyttede værksteder.

Problemet er, at kommunerne trækker så store beløb fra lønnen til at dække transportudgifter til og fra arbejde, at mange oplever, at der står et minus foran beløbet på deres lønchecks.

Rimelige regler

»Udviklingshæmmede skal naturlighvis ikke have udgifter på bundlinien, når de går på arbejde. Selvfølgelig skal der være rimelighed i reglerne og den måde, de bliver fortolket på,« siger Karen Jespersen, der vil tage sagen op med KL.

Også i KL er man villig til at sikre, at de udviklingshæmmede ikke betaler for at arbejde.

Kan virke uretfærdigt

»Jeg er enig i, at det kan virke uretfærdigt og ikke særligt motiverende, at nogle brugere af de beskyttede værksteder kan få en regning for at få et socialt tilbud om beskyttet beskæftigelse. Vi vil gerne drøfte mulighederne for at gøre forholdene bedre med Socialministeriet, siger Tove Larsen i en pressemeddelelse.

Kommunerne vil ikke betale de penge tilbage, som de udviklingshæmmede allerede har mistet.

Alligevel glæder man sig i de udviklingshæmmedes landsforening LEV over, at der bliver taget hånd om problemet.

»Det er rigtig godt. Mange bosteder kræver, at de udviklingshæmmede er beskæftiget, før de må bo der.

Alle tænkende mennesker kan regne ud, at det ikke er ligeværdigt, at nogle skal betale for et tilbud, som de reelt ikke kan vælge fra,« siger formand i LEV Sytter Kristensen.