EU-præsident Donald Tusk advarer i et brev til sine EU-kolleger mod at give grønt lys til gasledningen Nord Stream 2. Det skriver det britiske finansmedie Financial Times.
Danmark er et af de lande, der skal godkende den store russiske gasledning.
Gasledningen er omstridt og er blevet et sikkerhedspolitisk spørgsmål, da den vil styrke Ruslands magt over for en række østeuropæiske lande.
Godkendelsen er derfor blevet en politisk varm kartoffel, men modstanderne har nu fået en allieret i Donald Tusk.
- Den (gasledningen red.) vil tillade Rusland at lukke ned for sine gasledninger gennem Ukraine og efterlade vores partnere i Ruslands vold.
- Den går også imod formålet med vores energiunion. Den vil gøre os mere afhængige af russisk gas og vil koncentrere gasforsyningen i den eksisterende rute.
- Sidst vil den styrke Gazproms (stort, russisk gasselskab, red.) position som den dominerende leverandør af gas til EU. Kort sagt er den ikke i Europas bedste interesse, skriver Donald Tusk i et brev til formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker.
Nord Stream 2 skal løbe langs med den eksisterende Nord Stream-gasledning, der går fra Rusland til Tyskland via Østersøen.
Siden den første gasledning blev anlagt har Rusland annekteret den ukrainske halvø Krim, er de facto gået ind i Ukraine og er blevet underlagt sanktioner fra Vesten.
Gasledningen går igennem dansk farvand. Derfor kan Danmark sige nej. For nuværende dog kun, hvis den strider imod miljøreglerne.
Folketinget arbejder på at ændre loven, så man kan sige nej til gasledningen af andre grunde.
- Det her er ikke bare et nationalt spørgsmål for Danmark. Det skal ses både sikkerheds- og udenrigspolitisk. Og i en europæisk sammenhæng, sagde energiminister Lars Christian Lilleholt (V) i april om gasledningen.
Spørgsmålet om ledningen er så geopolitisk betændt, da det vil styrke Ruslands position, at regeringen tidligere bad EU om hjælp til at håndtere sagen.
I marts tilbød EU-Kommissionen at forhandle på vegne af de berørte EU-lande.
Ledningen vil være 1200 kilometer lang og kunne forsyne 26 millioner hjem med energi.
/ritzau/