I 2007 var der uregelmæssigheder i EU-systemet for omkring 60 milliarder danske kroner.
Det fremgår af en årsrapport fra Olav, EUs kontor for bekæmpelse af svindel.
Det er dog ikke nødvendigvis hele beløbet, der er udtryk for svindel eller kriminalitet, men udelukkende det beløb, som har indeholdt uregelmæssigheder i de mange undersøgte sager.
- Cirka 60 procent af alle nye sagsakter, som blev skabt i 2007, udsprang fra fem medlemslande, står der ifølge Politikens netavis i rapporten.
De mest problematiske lande er Belgien, Bulgarien, Rumænien, Italien og Tyskland.
Den danske andel af de nye sager i 2007 er tre ud af 666.
Hverken den relevante EU-kommissær, Siim Kallas, eller Olav-chef Franz-Hermann Brüner var dog til stede på pressemødet, hvor rapporten blev præsenteret.