EU-landene udkæmper i øjeblikket en kamp om kursen videre frem for deres samarbejde, når Storbritannien om et par år har forladt unionen.
På et topmøde, der begynder torsdag i Bruxelles, møder stats- og regeringscheferne for de 27 lande, der bliver i samarbejdet, således frem med vidt forskellige ambitioner.
Lederne af eurozonens fire største økonomier slog tidligere på ugen efter et møde i Versailles til lyd for et Europa i endnu flere hastigheder end i dag.
Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien vil give dem, der ønsker det, bedre muligheder for at løbe i front. Blandt andet om et tættere samarbejde på områder som forsvar, økonomi og skat.
Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, mener, at der er brug for et Europa i flere hastigheder for at undgå at køre fast.
- Hvis Europa kører fast og ikke udvikler sig yderligere, vil dette fredsarbejde komme i fare hurtigere, end man kunne tro, siger hun.
Frankrigs præsident, François Hollande, siger til Le Monde, at "Europa vil eksplodere", medmindre EU-samarbejdet bevæger sig videre frem i mange hastigheder.
EU-samarbejdet er i forvejen fuld af eksempler på, at medlemslandene har bevæget sig frem i forskellige hastigheder.
Eurozonen startede med 11 lande. I dag er samarbejdet nået op på 19 medlemmer.
Schengen-samarbejdet blev startet af fem medlemslande. Det omfatter i dag 26 europæiske lande, heraf 22 EU-lande.
Danmark er som udgangspunkt ikke begejstret for mere Europa i forskellige hastigheder.
Men omvendt har Danmark fået flere forbehold mod at love ikke at blokere for andres ambitioner.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger, at EU-traktaten allerede giver mulighed for at bevæge sig fremad i flere hastigheder. Men døren skal være åben for alle.
Han er ikke bekymret for, at udviklingen vil gøre Danmark til et B-medlem af EU.
- Ikke mere end vi er i forvejen, sagde Samuelsen efter et EU-møde tidligere på ugen med henvisning til blandt andet forsvarsforbeholdet.
EU-Kommissionen offentliggjorde i sidste uge en hvidbog med fem mulige veje videre frem for EU-samarbejdet.
En af modellerne er et EU i endnu flere hastigheder, mens andre modeller både peger på mere og mindre EU.
Det er et oplæg til diskussion på et nyt topmøde i Rom senere i marts.
Her mødes EU-lederne igen for at fejre 60-års-dagen for Rom-traktaten, der lagde grunden til EU-samarbejdet.
På topmødet torsdag ventes EU-præsident Donald Tusk samtidig at få forlænget sit mandat frem til udgangen af 2019.
Det ventes at ske, selv om regeringen i hans eget hjemland, Polen, nægter at støtte genvalget af Tusk.
Han er tidligere polsk premierminister og den nuværende regerings politiske modstander.
Polen har i stedet peget på det polske EU-parlamentsmedlem Jacek Saryusz-Wolski som ny EU-præsident.
/ritzau/