Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdogan har været ude og fordømme nedslagtningen af den kritisk tyrkisk-armensk journalist Hrant Dink fredag. Men drabet har nu fået EU til igen at stille spørgsmål ved, hvor godt ytringsfriheden har det i Tyrkiet. Hrant Dink var ikke bange for at bruge det frie ord, blandt andet til at fortælle tyrkerne om de udryddelsen af over en million kristne armenere i Tyrkiet i årene 1915-1918. Denne etiske massakre anerkender det officielle Tyrkiet endnu ikke.
På grund af sine ord blev Hrant Dink ifølge AFP tidligere dømt efter en meget omdiskuteret paragraf i den tyrkiske lovgivning, der ofte er blevet brugt til at lukke munden på forskellige intellektuelle – og som EU betegner som en trussel mod ytringsfriheden.
EU’s udvidelseskommissær Olli Rehn er forfærdet over mordet på Hrant Dink.
»Han var en stærk støtte til demokratiske reformer i Tyrkiet,« lyder det i en erklæring fra kommissæren.
Det er endnu uvist, om journalistdrabet kommer til at få indflydelse på Tyrkiets bestræbelser på at blive optaget i EU.