At lade danskerne stemme om EU-traktaten giver en falsk fornemmelse for demokrati. En folkeafstemning om traktaten vil kun komme til at handle om kedeligt paragraf-fnidder. Det vil være at snyde folk. I stedet gælder det om at kæde debatten om EU sammen med den almindelige politiske debat - ikke gennem folkeafstemninger at isolere europæisk politik til en rigid ja-nej-diskussion med fokus på paragraffer og stemmevægte.

Radikale Venstres forslag er at vente med at godkende EU-traktaten til efter et folketingsvalg, så vælgerne kan debattere reformtraktaten med folketingskandidaterne. Kun ved at integrere den nationale og den europæiske politiske debat kan vælgerne sætte kryds ved den kandidat, der repræsenterer alle deres synspunkter.

At vælge politikere til at repræsentere ens holdninger og træffe beslutninger på ens vegne er nemlig kernen i et repræsentativt demokrati som det danske. Med det mener jeg, at når man vælges til Folketinget, er det ikke kun for at forhandle finanslov.

EU-traktaten er god. Den gør det lettere at gøre noget ved klimaproblemerne, og vi får bedre miljø. Men nok så vigtigt er det, at Europa kan træde frem på den globale scene og yde sit bidrag til verdensfreden. Tag for eksempel Burma, der i højeste grad har brug for, at Europa træder i karakter med en fælles røst. Det er sådan noget, EU kan tackle med den nye traktat.