Kernen i abortloven fra 1973 er muligheden for at fravælge at føde sit barn. Tidsfristen på 12 uger var nærmere en rent praktisk foranstaltning, der skulle sikre, at kvinden ikke skulle komme til at vente til fødselstidspunktet, før hun kom af med fostret.
Hvis den grænse skal hæves til 18. uge, er det dog ikke længere et praktisk men også et etisk spørgsmål, mener Etisk Råd. Det skriver Berlingske.
Formanden for Etisk Råd, Ole J. Hartling, forklarer, at en ny grænse er en helt ny problemstilling:
»Det nye er jo, at de vordende forældre gerne vil være forældre, men vil sikre sig, at de får et sundt barn. Det betyder nye motiver for at abortere,« udtaler han til Berlingske.
Hartling vil dog ikke bekende sin eller Rådets kulør indnu, men i stedet vente indtil marts, hvor Etisk Råd ventes at komme med en entydig udtalelse.
Fortalerne for den nye abortgrænse drager ofte parallel til Sverige, som har haft den 18. uge som grænse i mange år. Det tilbagevises dog of Lilian Bondo fra Jordemoderforeningen, som ikke mener, at man kan sammenligne de to lande.