Guantanamobasen havde for nyelig fem års jubilæum, som fængsel for amerikanske krigsfanger.
Basen er det mest tydelige eksempel på, at verden i dag ledes af en nation, der ikke respekterer menneskerettighederne. Vi ved, at der foregår tortur på basen, og vi ved, at fangernes retssikkerhed ikke er i orden.
Umiddelbart kunne man måske fristes til at tænke, at det jo næppe er Guds bedste børn, der havner i fangelejren, og at den hårdhændede behandling derfor er i orden. Men for det første kan vi jo ikke vide, om alle de fanger, der havner på basen, overhovedet er skyldige i det, de anklages for. Og endnu vigtigere: Menneskerettigheder må nødvendigvis gælde for alle – også forbrydere.
Men det ser USA stort på. Det er tragisk og trist. Ikke bare på grund af hensynet til de berørte på Guantanamo, men også på grund af, at det mindsker chancerne for at opnå en retfærdig verdensorden.
Vi er sikkert mange, der ønsker en verden, hvor der gælder regler for, hvordan man behandler mennesker både i krig og fred, hvor der er demokrati, og hvor man ikke bare kan indlede krige og anvende magt efter forgodtbefindende. Eller med andre ord: En verden hvor det er lovens magt, der regerer.
I dag har vi desværre en verden, hvor det i stedet er magtens lov.
Vores eneste håb er, at resten af verdens demokratiske lande forsøger at påvirke USA. Det vil sige, at lande som Danmark, der i dag følger USA i tykt og tyndt, bør sige fra. Allerbedst ville det være, hvis EU kunne blive enige om at tale med en stemme imod USA.
Hvis 27 lande insisterer på, at også verdens eneste supermagt lever op til de internnationale konventioner, vil det uden tvivl påvirke USA.