Forleden aften sad jeg på den overdækkede terrasse, mens jeg diskuterede fremtiden for det danske sprog med nogle venner.
En af dem er en dygtig konsulent, der arbejder for danske virksomheder mange steder i verden. Arbejdssproget er engelsk, både i Randers og Hanoi. Han argumenterede for, at engelsk vil have overtaget her i landet, ikke bare på arbejdspladserne, men også i privatlivet inden for 25 år.
Jeg er helt uenig, og jeg hverken håber eller tror, han får ret i sin forudsigelse. På den anden er der dem, der mener, at vi helt skal holde os fra engelske ord og udtryk i vores sprog, og arbejde målrettet og konsekvent på at finde nye danske ord, når der er behov for dem, ligesom man har gjort i Norge. Altså finde på særlige danske ord for computer, spot, taskforce, trailer, deadline osv.
DR har som en del af sin formulerede opgave at understøtte og udfordre dansk sprog og identitet. DR skal tale dansk og møde danskerne med et sprog, de genkender som deres eget. Derfor har vi i DR et omfattende arbejde med sproget i programmerne, og det udvides efter sommerferien blandt andet med en sprog-side på DRs intranet og med at nedsætte et sprognævn.
Derudover har vi brug for en grundig debat, og et af emnerne i debatten bliver, om det er i orden, at 11 ud af 524 programtitler er engelske. DRs nye sprogpolitik lægges fast af DRs direktion og bestyrelsen i efteråret.