Hvordan er det egentlig, man skruer sit liv sammen som kunstner?

Et spørgsmål, 27-årige Cecilia de Jong i denne og den kommende tid leder efter et hjælpende svar på.

Som fjerdeårsstuderende på Det Fynske Kunstakademi i Odense er hun blandt de første elever, der er i praktik hos en kunstner.

»Jeg skal finde ud af, hvad man laver, når man står op om morgenen. Hvordan jeg skaber et netværk og et publikum til mine værker. Og noget om økonomistyring,« forklarer Cecilia de Jong, som i sin praktiktid hos den svenske kunstner Annika Lundgren blandt andet skal være med til at arrangere en udstilling på Charlottenborg i København.

Og det er netop den praktiske erfaring, der er vigtig, understreger rektor på Det Fynske Kunstakademi Sanne Kofod Olsen.

»Eleverne risikerer at gå på skolen i fem år uden at finde ud af, hvad der sker udenfor. At være kunstner er som et slags enmandsfirma, hvor det ikke kun handler om at producere værker, men også om salg, regnskaber og godt netværk,« forklarer hun.

»Praktikken giver eleverne et indblik i den barske virkelighed, som de ikke kan lære på skolen. Og som de heller ikke lærer ved at sidde oppe på et loftsværelse og male.«

En praktikperiode er frivillig, men foreløbig har 10 ud af årgangens 15 elever takket ja. Og Cecilia de Jong er da heller ikke i tvivl om, at behovet er en realitet.

»Flere af dem, jeg kender, der er blevet færdige på kunstakademiet, er på dagpenge. Der kommer ikke bare nogle og ansætter os, så vi skal jo selv ud og skabe vores job,« siger hun.

Hun håber, at hun med praktikken får de nødvendige færdigheder til at kunne leve af sin kunst, der er en såkaldt konceptuel praksis. Idéen kommer før værket, som publikum er med til at skabe. For eksempel har hun på en udstilling opfordret folk til at sætte et billede op på væggen af den, de elsker, og derved skabt et konstant voksende kunstværk.

»Men lykkes det ikke at leve af det, kommer man ingen vegne med at opfatte sig selv som et misforstået geni. På den måde vil det ikke være en fiasko, hvis jeg skal tjene lidt ved siden af, eventuelt som pædagog,« siger Cecilia de Jong.

Også Det Kongelige Danske Kunstakademi i København overvejer en egentlig praktikordning, ligesom Sanne Kofod Olsen har fået tilkendegivelser fra andre uddannelsessteder i udlandet om, at de er begejstrede for idéen:

»Og det er vi selvfølgelig stolte af.«