Røgen bølger massivt op af gryden på komfuret. Kogepladen står på maksimum, og emhætten er slet ikke tændt. Det begynder at svide i næsen og svælget, men der er ingen af de seks mænd i køkkenet, der reagerer. Erik Christensen er koncentreret om at skære rød peber i lange strimler til sovsen, mens Hans Peter Møller er faldet i staver over skallen på et hvidløg.

»Hov, hvad har I over her?« skærer Karin Tangs skrappe stemme gennem køkkenet, og de to mænd opdager, at olien er blevet alt for varm.

Det er tirsdag aften i skolekøkkenet på Søndervangskolen i Horsens. Mændene på enkemands-holdet er gået i gang med aftenens madlavning under Karin Tangs kyndige og bestemte vejledning. De deler samme skæbne: Hvis de vil have hjemmelavet mad, så skal de lære at lave det selv, fordi deres koner er døde.

Efterhånden har mændene lavet mad sammen hver tirsdag i tre måneder, så ud over at have fået viden om madlavning er de også blevet venner.

Konen ejer køkkenet

Det er selvhjælpskoordinator Camilla Vigelsø, der fik ideen til madlavningsholdet for enkemænd.

»Jeg ser utroligt mange mænd sidde alene tilbage, når deres koner er døde. De er tvunget til at spise kommunemad, fordi konen har ejet køkkenet, og samtidig er de ude af stand til at foretage sig noget socialt,« siger Camilla Vigelsø, der kommer i mændenes hjem i kraft af sit arbejde som sygeplejerske.

I selvhjælpsgruppen er det kogekunsten, der er den officielle grund til at mødes. Men da alle mændene er alene, så kommer snakken nemt til at handle om andet en frikadeller og brun sovs.

»Snakken blandt de seks gutter fylder ofte væsentligt mere end selve madlavningen. Men snakken opstår på den anden side, netop fordi de laver mad,« vurderer Camilla Vigelsø.

Mad fra McDonalds

Hans Peter på 64 år tjekker i opskriften, hvor meget hvidløg de skal bruge til sovsen, men han er usikker på, hvad et fed hvidløg er. Hans kone døde for to år siden, og da hun forsvandt, var det slut med hjemmelavet mad.

»Jeg har et supermoderne køkken, som jeg ikke aner, hvordan man bruger. Jeg er så træt af, at når jeg får gæster, så er maden altid bestilt udefra,« siger Hans Peter, der har en hel reol med opskrifter, uden han nogensinde har gjort sig nogle tanker om, hvordan man laver mad. De sidste to år har han levet af mad fra McDonalds og andet junkfood.

Hans Peters makker, 77-årige Erik på sovse-holdet, er noget mere erfaren udi madkunsten. Han har ikke mistet en kone, men går på enkemands-holdet for at lære mere om madlavning.

»Jeg har aldrig haft en kone. Der var ingen, der ville have mig, kan du skrive,« siger han og ler.

Små kokke

På kød og ris-holdet er 76-årige Ingvard Nissen i gang med at stege champignon på panden. Hans makker, 65-årige John Holmeskov, har lagt de rå kyllingefileterne i to ovnfaste fade. Reglen på holdet er, at den der har sværest ved at lave kød, kommer på kødholdet. Så John læser nøje opskriften. Igen.

»Skal champignonerne ned under fileterne?« spørger han Karin, da hun går forbi, og hun nikker.

Ingvard sender sin makker et skælmsk blik. Det var det, han sagde.

John bruger fingrene til at pille de slimede kødstykker op af fadet igen og bliver nødt til at vaske hænder midt i det hele. Karin kan ikke lade være med at blande sig, og det ender med, at hun overtager kødet.

»Selv store kokke har også været små engang,« siger John med et smil om læberne.

Hans kone er død for fem måneder siden, og John tog med på mad-holdet, fordi han ikke kunne holde ud at se livet gå videre udenfor vinduerne.

»Jeg kommer primært for det sociale. Men jeg må da også indrømme, at når vi får en opskrift udleveret, vi skal følge, så kan det være rigtig svært med maden,« tilstår han.

Punkt et for maden

Duften af kanel fra æblekagen kryber op i næseborene på de seks mænd. Poul Dam på 72 år sidder på en stol og holder øje med ovnen. Hans kone døde i 1989. Poul er den eneste af mændene, der siger, at han kun er med på holdet for at lære at lave bedre mad.

»Jeg har altid lavet mad, men jeg vil gerne lære noget nyt. Jeg nyder faktisk at bo alene,« siger Poul, der får selskab af tre katte i sit hjem.

Hans mad-makker på kage-holdet er Bent Andresen på 75 år. Han var den første enkemand, der meldte sig til mad-kurset. Hans kone døde for et år siden, og Bent følte sig alene. Han kunne godt lave mad, men kun på gehør, som han kalder det.

»Punkt et kommer jeg et for maden. Punkt to for det sociale samvær,« siger han.

God sovs

Omkring halv syv er de tre hold færdige med deres opgaver, og de sætter sig til bordet for at spise. Drikkeglassene er fyldt med rødvin, som mændene skiftes til at komme med. Mens de øser ris og kød op på deres tallerkener, går snakken ved bordet.

»Uhm, sovsen er god,« komplimenterer Bent.

Det var ellers ham, der vrængede på næsen, da opskriften lød på rød pebersovs.

Mens maverne bliver fyldte, kryber hyggen frem fra hjørnerne. Det er ikke unaturligt, at mændene først er færdige med at rydde op ved halv ti-tiden, fordi tiden er løbet fra dem.

Enkemændene fortsætter med madlavningen indtil sommerferien, og der er allerede planer om, at de skal mødes og grille i den periode, skolekøkkenet er lukket. Efter ferien kører holdet videre.

Så længe der er enkemænd, så længe fortsætter madlavningen.