Efter lange forhandlinger indgik regeringen den 22. marts et energiforlig med resten af Folketinget, minus Liberal Alliance, som ikke ville være med til de afgiftsstigninger, som forliget indebærer.
Aftalen går ud på at spare på energien og få mere vedvarende energi fra vindmøller, biogas og biomasse.
I 2020 skal 35 procent af energien komme fra vedvarende kilder. Knap halvdelen af elforbruget skal komme fra vind.
I snit skal hver husstand betale 1300 kroner mere om året i afgifter i 2020.