Østre Landsret besluttede i går, at beviserne i terror-sagen fra Glostrup ikke var stærke nok. Retten løslod derfor tre af de fire tiltalte, der har siddet fængslet siden oktober 2005 – en fjerde blev idømt syv års fængsel for at planlægge terror et sted i Europa.

Dommen er blevet modtaget stilfærdigt. Ingen har krævet strammere terror-love eller anfægtet løsladelserne. Lykkeligvis.

Hele sagsforløbet, retssagen og de efterfølgende domsafsigelser var historisk. Aldrig før har Danmark haft – ifølge anklagen– terrorister, der er født og opvokset i landet eller har boet her i årevis. Aldrig har juridiske dommere sat tre tiltalte på fri fod, som 12 nævninge ville dømme. Et sygdomstegn? Tværtimod. Sagen er en sejr for politiet, for domstolene, for retfærdigheden.

Retssagen har givet et sjældent – og positivt – indblik i det arbejde, der udføres af Politiets Efterretningstjeneste. PET har professionelt og dygtigt haft et tæt øje på de tiltalte, PET har gennemført såkaldte præventive samtaler med flere af de mistænkte og givet dem mulighed for at slippe ud af den radikalisering, de var fanget af, og PET har samlet beviser og indicier i tusindvis i form af sms er, chat-samtaler og aflyttede telefonsamtaler. Det vidner om, at vi har en stærk, professionel og dygtig efterretningstjeneste.

Også retssystemet har vist sig som dét, systemet bør være: garant for, at retfærdighed sker, for, at beviser er beviser, uanset hvor stærke ønskerne om en dom måtte være. De 12 nævninge ønskede, at alle fire tiltalte skulle straffes, de juridiske dommere sagde nej. Ingen i dette land, heller ikke unge muslimer med hang til religiøse love, må andet end påskønne styrken af et stærkt og uafhængigt retssystem.

Tilbage står – og det er ulykkeligt – at der i vores land, i vore forstæder, bor og lever unge, der i ånd – og efter anklagen i handling – forveksler kærlighed med had; unge, som af kærlighed til Gud måske er parat til at slå ihjel; unge, der søger tro og mening ved at ære og hylde terrorister, og som søger fællesskab, ikke i samvær og venskab med mennesker i det land, der huser dem, men på internettet og i chatrooms mørkeste kroge – hvor der er videoer med had og blod, der sprøjter, nærer vrede og had.

Glostrup-sagen endte lykkeligt for retssamfundet Danmark, uden at nogen mistede livet i en terroraktion, og uden at mistænkte blev dømt på et mangelfuldt grundlag.

Tilbage står et svært arbejde med at sørge for, at vores unge, muslimske medborgere bliver og føler sig som – danskere.