Musikvidenskab, Aarhus Universitet, september 1996
Luften er tyk af spænding. Det er studiestart på Aarhus Universitet. Et kuld nye forventningsfulde og musikvidenbegærlige unge mennesker starter et nyt kapitel i deres liv. De er alle blevet optaget på Musikvidenskab på Aarhus Universitet. Kristian Riis er en af dem. Han er med på et afbud. Han drømmer ikke som udgangspunkt om at blive hverken musikpædagog eller underviser. Han ved faktisk ikke engang rigtig, hvad studiet går ud på. Han har allerede fra første dag lidt fornemmelsen af at være med i den forkerte film – det forkerte Movie Klip .
Han scanner lokalet efter potentielle ligesindede, og hans blik fanger Simon Kvamm, der tydeligt skiller sig ud fra mængden. I løbet af den første uge på studiet bliver de to enige om at lave et band, som inden efterårets udgang får navnet Nephew.
»Jeg kunne mærke allerede de første par dage, at det her ikke var helt rigtigt for mig. Jeg kom aldrig rigtig til at identificere mig med hverken faget eller de øvrige studerende. Allerede den første dag fik jeg øje på Simon. Den første fredag i rus-ugen bemærkede jeg, at han var ret god til at drikke bajere. Jeg synes, han virkede cool, og han så lidt anderledes ud end de andre. Han havde sådan noget engelsk hår, kan jeg huske. Vi faldt hurtigt i snak om musik. Om aftenen tog han med hjem til mig, og vi drak os stive. Fra den dag af hang vi ligesom sammen«.
Sådan husker Kristian sit første møde med Simon. De havde egentlig ikke som udgangspunkt de samme musikalske præferencer, men var begge meget opsatte på at lave et band.
Århus, oktober 1996
Det var en kombination af tidspres og tilfældigheder, der gjorde, at det nystartede band blev døbt Nephew. Selvom det var Søren og Simons beslutning i 11.time, så var der dog en vis konsensus om, at navnet Nephew fungerede godt: Det var kort og velklingende. Det var meget lyden og smagen af ordet, der gav mening hos de selvudråbte nevøer, og hele tingen med at spille på ord som lydmæssige udtryk fik også gennemslagskraft i Simons dansksprogede sangskrivning senere i bandets karriere.
»Jeg syntes faktisk, at Nephew var et relativt dårligt navn. Det pegede ikke rigtig i nogen retning. Men vi tog dog hurtigt navnet til os. Hele tingen med familie-metaforen kom i virkeligheden først bagefter, forklarer Kristian.
Begrebet Nephew skulle rumme den dobbelthed, som bandet mente, at deres musik indeholdt. Den efterrationaliserede forklaring slog således på, at en nevø både kan være »fin i søndagstøjet« og »helvedes fræk« på én og samme tid:
»Denne dobbelttydighed syntes vi ligesom også, musikken havde. Det var popmusik, men med en eller anden form for kant,« hævder Kristian.
Det viste sig desuden også, at navnet Nephew tog sig ret godt ud rent grafisk med det nedadgående p og det opadgående h. Og når ordet Nephew står på hovedet, så ser det næsten ud som om der står mayday , som er et internationalt radiotelefonisk nødsignal – en lille detalje, som især Søren hæftede sig ved.