Hvis vi ikke selv har haft det, så kender vi nogle, der har: Vand i kælderen. Sommerens skybrud har nærmest gjort det til en folkesport at fortælle de mest dramatiske historier fra kælderregionen.

Skybruddene er meget konkrete beviser på, at den globale opvarmning på meget kort tid har ændret vores vejrforhold på en måde, der har stor betydning for den enkelte familie. Og at der er al mulig grund til at diskutere, hvordan vækst og velfærd udvikler sig mere bæredygtigt.

Alligevel er klimaet blevet den helt store tabersag i den aktuelle valgkamp. Med undtagelse af Enhedslisten – og til dels De Radikale – har partierne indset, at der ikke er stemmer i at tale klima og miljø.

Det fiaskoramte klimatopmøde i København i 2009 bærer en del af skylden. Mødet skabte en voldsom hype om klimaet, der for alvor stod til at få sit folkelige gennembrud. Men med fraværet af konkrete resultater spredte der sig en opfattelse af, at så kan det også være lige meget.

Siden har den økonomiske krise i Danmark og den øvrige vestlige verden forstærket tendensen til, at den almindelige borger glemmer klimaet og går mere op i at have uddannelse og job samt adgang til generelle velfærdsgoder.

Klimadiskussionen lider under, at det er svært at gøre den konkret. Jovist, vand i kælderen er meget konkret. Men løsningerne er for det meste så langsigtede, at de for den enkelte borger svæver hen i det uvisse. Og når krisen kradser i dag, er det svært at finde penge og vilje til initiativer, der først virker i overmorgen.

I skåltaler taler både politikere og erhvervsfolk om grøn vækst. Men når det skal være konkret, er væksten vigtigere end det grønne. Mange har svært ved at tro på, at noget kan gavne både miljø og økonomi - og så bliver miljøet den store taber.

Tendensen er ikke kun dansk. Vi husker alle, hvordan USA’s præsident Obama kom til København i december 2009 med store klimaambitioner i bagagen. Han forlod FN-topmødet uden en konkret aftale, og siden har han som bekendt haft meget andet at se til.

Obama har netop valgt at droppe nye regler til begrænsning af luftforurening. Det sker af hensyn til erhvervslivet og det akutte behov for at skabe nye arbejdspladser til amerikanerne. Så også i USA taber miljøet til økonomien.

Ingen dansk politiker vil afvise at kæmpe kampen mod global opvarmning – hvis han eller hun bliver spurgt.  Men det handler både om prioritering og strategi. Og partierne er uhyre bevidst om, at de 400.000 vælgere, som svinger mellem rød og blå blok – og som igen i år kommer til at afgøre valget – ikke er særligt optaget af klimaet.

Derfor taler politikerne hellere om økonomi, job, sundhed og udlændinge. Og derfor bliver det heller ikke ved dette valg, du får fjernet vandet i din kælder.