Der var Villy, så var der Holger, og så kom Lidegaard. Så var der Christian Friis Bach, Nick Hækkerup, Pia Olsen Dyhr, Nikolaj Wammen, Manu Sareen og Rasmus Helveg... Og dette var bare i ministerierne under Udenrigsministeriet.
Udskiftningerne på de ministerielle taburetter sker med en sådan fart, at embedsfolkene kan have svært ved at følge med.
Sådan lyder det på dagen for den rokade, der ifølge statsminister Helle Thorning Schmidt (S) gerne skulle blive den sidste før et folketingsvalg.
Medarbejderne risikerer at kløjs i de mange forandringer, lyder det fra fagforeningen DJØF, der organiserer de fleste af de ansatte i ministerierne.
"Selvom de ved, at det er et grundvilkår, så er der nogle, der bliver flyttet tit. De kan godt gå forandringskolde," siger Maja Kure Kristensen, chefkonsulent i DJØF.
Alene i Udenrigsministeriet har der siden 2013 siddet ni forskellige ministre. Det skyldes, at regeringen ud over udenrigsministerposten, ministeren for nordisk samarbejde og udviklingsministeren også oprettede to nye ministerposter, en handels- og investeringsminister og en europaminister.
Starter forfra igen og igen
Men det er ikke bare udskiftning af politiske ledere, der presser den faste stab af embedsmænd. Omstruktureringer, fysiske flytninger og udskiftninger i direktionen har givet nye udfordringer til embedsværket.
"For nogle kan det betyde en hel masse, fordi de rykker geografisk, får en ny chef eller kommer ind i en ny virksomhedskultur," siger Maja Kure Kristensen.
Hun advarer om, at det kan ende med at gå ud over effektiviteten.
"Vores erfaring er, at det tager længere tid at komme på plads end forventet. Der er faktisk store kulturforskelle. Hvis der ikke bliver taget ordentligt hånd om det, sker der et effektivitetstab," siger Maja Kure Kristensen.
Og det rammer hårdt, når forandringer bliver til dagligdag, advarer
fuldmægtig Lars Müller fra Udlændingestyrelsen, der også er tillidsmand.
Efter regeringsskiftet oplevede han, at en nogle af de opgaver, der lå i huset, blev flyttet ud af huset sammen med de kolleger, der løste dem.
"Min oplevelse var, at noget, der fungerede godt, blev splittet i atomer. Det er ikke for at klynke, men det kræver tid og ressourcer at starte forfra. De kolleger, der flyttede ud af huset, var trætte, fordi de skulle bruge mere energi på at nå de samme ting," siger han.
Lars Müller kunne godt ønske sig, at der blev tænkt over de administrative udfordringer, når politikerne fordeler taburetterne:
"Når man sidder i administrationen, så kunne man godt tænke sig, at der sommetider blev taget nogle administrative hensyn, når der sker de her store omlægninger".