Ansatte på daginstitutioner og sygehuse har det mest nedslidende arbejde og mærker sparekrav og effektiviseringer mest.
Det mener Enhedslisten, som påpeger, at det er paradoksalt, at det samtidig er de medarbejdere, der får mindst i løn.
Det er budskabet i et udspil fra Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, i hendes partiledertale lørdag på årets folkemøde på Bornholm.
Her sætter hun flere ord på udspillet, som blev præsenteret forud for talen.
Skipper ønsker at vende udviklingen og foreslår nu et lønstop for offentlige chefer, indtil de lavest lønnede er kommet mere på niveau.
- Vi kan vælge at gøre det anderledes. Til en start kunne vi lægge et loft over cheflønningerne i det offentlige.
- Holde dem i ro, indtil lønnen for rengøringsmedarbejderne, skraldemændene, pædagogerne, sosu'erne og alle andre offentligt ansatte i hårde, lavtlønnede job er fulgt ordentligt med, siger hun.
Når en offentlig chef bliver fyret, får han millioner af kroner i fratrædelse. Mens almindelige mennesker bare får en lang næse, mener Enhedslisten.
- Selv om den voksende ulighed nogle gange kan virke som et tog, der bare buldrer derudad, så er sandheden, at vi kan vælge en anden vej.
- Vi kan vælge at prioritere vores børnehaver, skoler og plejehjem i stedet for skattelettelserne til toppen af vores samfund, siger hun.
Konkret foreslår Enhedslisten, at lønudviklingen stilles i bero for de offentlige chefer, der har oplevet de største lønstigninger de seneste ti år. Det skal ske i den kommende overenskomstperiode.
Overskuddet kan bruges til at hæve lønnen for de laveste indkomster.
Det offentlige skal fremover droppe "urimeligt lukrative kontrakter" for direktører. Det skal blandt andet sætte en stopper for store fratrædelsesbonusser, hvis direktører bliver afskediget efter at have fejlet.
Til de offentlige overenskomstforhandlinger næste år vil partiet også afsætte en ligelønspulje på fem milliarder kroner.
/ritzau/