Den knast, hvor fagbevægelsen og arbejdsgiverne i det offentlige - i de højspændte forhandlinger om nye overenskomster - ser ud til at være længst fra hinanden, er lærernes arbejdstid. Knasterne med lønnen og den betalte frokostpause ser ud til at blive høvlet længere og længere ned.

Og hvis det er lærernes arbejdstid, som kaster Danmark ud i konflikt, kan fagbevægelsen risikere at stå med et forklaringsproblem over for den danske befolkning. Det giver kommunikationskonsulent og politisk kommentator Peter Goll udtryk for:

- Fagbevægelsen kan komme til at stå i en svær situation. Især hvis arbejdsgiverne har tilbudt pæne lønstigninger til andre grupper, som danskerne virkelig synes fortjener det.

- Hvis konflikten udbryder, blot fordi det ikke helt gik hjem på lærernes arbejdstid, så tror jeg, at opbakningen til lærerne vil være noget svækket, siger han til Avisen.dk og understreger, at selvom de offentligt ansattes krav møder bred opbakning fra den danske befolkning, er lige præcis dette punkt fagbevægelsens akilleshæl:

- Lønmodtagerne står stærkt, fordi befolkningen generelt mener, at den offentlige sektor skal have et løft. Men lærernes arbejdstid er der, hvor fagbevægelsen har den svageste opbakning.

Ekspert: Folk kan huske konflikten i 2013

Lige nu er lærernes arbejdstid reguleret ved lov efter det politiske indgreb som fulgte i halen på lockouten af lærerne i 2013. Det gør netop, at befolkningen forstår betydningen af, at arbejdstiden for lærerne bliver en del af en overenskomstaftale. 

Det betyder ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve, at det vil være muligt for lærerne at få befolkningens sympati, hvis det skulle være det eneste, der gør, at en storkonflikt bliver en realitet.

- Folk har oplevet, at indgrebet i 2013 ikke var et ordentligt indgreb. Man satte den danske model på stop i den periode, men man har ikke fundet en forhandlingsløsning endnu, siger Bent Greve og pointerer, at lærerne er den eneste gruppe, som ikke har skrevet deres arbejdstid ind i en overenskomst.

Men selvom lærerne muligvis har befolkningens forståelse og opbakning lige nu, kan den hurtigt forsvinde, når danskerne under en konflikt ikke kan tage toget på arbejde eller aflevere børnene på skole. 

- Det er svært at afgøre, hvor langt sådan en solidaritet i samfundet holder, siger Bent Greve.