Eksperten fælder dom over OK18: En sejr for de lavtlønnede

Anders Bondo Christensen kan sagtens leve med, at blot tre ud af fire lærere stemte ja til OK18. (Foto: Foto: Aalborg Universitet.)

Især LO-forbundene virker tilfredse med OK18, siger arbejdsmarkedsforsker, Laus Høgedahl.

I dag blev OK18 endeligt forseglet, da alle fagforbund stemte ja-tak til de nye overenskomster, og dermed endte de mest dramatiske overenskomstforhandlinger i nyere tid med tilfredse miner.

Men selvom det var en fagbevægelse, der med musketereden sad i samlet flok ved forhandlingsbordet, fortæller dagens resultater fra forbundenes afstemninger historien om et forløb, hvor LO-forbundene trak det længste strå.

Det siger post.doc. ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, Laust Høgedahl til Avisen.dk.

- Vi ser et meget klart ja fra LO-forbundene. Det kan forklares ved, at der i overenskomsterne er en skævdeling til fordel for de lavtlønnede, som har fået særlige puljer i kommunerne. Der er også en ligeønspulje og en rekrutteringspulje til sosu'erne, siger Laust Høgedahl.

LO-forbundene tæller blandt andet store forbund som HK Kommunal, hvor 98 procent af medlemmerne stemte for samt FOA, hvor 95 procent af medlemmerne stemte for. 

Du kan se alle stemmerne her: Overblik: Sådan stemte de forskellige forbund om OK18

LO-forbundene er generelt de lavest lønnede og netop derfor, havde de under OK18 primært fokus på højere løn.

Dermed havde de ikke det samme i klemme som eksempelvis Danmarks Lærerforening, der hører til FTF, hvor en ny arbejdstidsaftale til lærerne blev et centralt stridspunkt, siger Laust Høgedahl.

Og det har udmøntet sig i stemmetallene, hvor Danmarks Lærerforening (DLF) og Uddannelsesforbundet, som er de forbund, der er påvirket af arbejdstidsaftalen, er de suveræne bundskrabere, når det gælder et ja til OK18. 

Anders Bondo kan leve med resultatet

Blot 75 procent af DLF's medlemmer stemte ja, mens tallet var nede på 79 procent for Uddannelsesforbundets medlemmer. Men det er ikke noget, som Anders Bondo Christensen behøver svede tran over, siger Laust Høgedahl.

- Han kan sagtens leve med det resultat. Tre ud af fire lærere stemmer ja med en meget høj stemmeprocent. Bondo har insisteret på, at det skulle være en afstemning om, hvorvidt man mener, at det er en god idé med en kommision. Så afstemningen er ikke pakket ind, og hvis lærerne vitterlig ønskede en konflikt, har de haft rig mulighed for at gøre det, siger eksperten.

Efter resultatet havde Anders Bondo Christensen da også blod på tanden og proklamerede, at kommisionen ikke skal være en syltekrukke. DLF vil kæmpe for en aftale før 2021, hvor kommissionen skal aflevere sine resultater.

- Derfor sidder vi ikke bare og venter på kommissionen. Vi kaster os over opgaven her og nu, siger Anders Bondo Christensen til Ritzau.

Rekordstor stemmeprocent

Dagens afstemninger rundt omkring i de forskellige forbund har også budt på rekordstore stemmeprocenter, og flere steder har dobbelt så mange medlemmer smidt deres stemme i forhold til overenskomstforhandlingerne i 2015.

Ifølge Laust Høgedahl er forklaringen på det, at OK18 har domineret nyhedsbilledet samtidig med, at fagbevægelsen har haft held til at mobilisere den danske befolkning.

- Hele forløbet er årsagen til den høje stemmeprocent. Man skal nærmest have boet på Mars for ikke at have hørt om OK18 i løbet af foråret. Både på arbejdspladser, ved faglige møder, demonstrationer og på sociale medier har det været en succeshistorie, siger Laust Høgedahl.

Ifølge eksperten taler det dog også sit klare sprog, at man i denne omgang har kunne klare afstemningen digitalt, hvorfor det er blevet meget nemmere at stemme end ved tidligere urafstemninger.