Topforhandlerne lagde i første omgang røgslør ud over, hvad det kostede de offentligt ansatte at få sikret spisepausen i de nye overenskomster. Nu kommer det frem, at statsansatte betaler med blandt andet nye, fleksible arbejdstidsregler.
De 180.000 statsansatte må fremover indstille sig på nye regler om fleksibel arbejdstid.
Fremover kan ledere i staten indgå aftaler med den enkelte medarbejder om op til 42 timers arbejdsuge. Tillidsrepræsentanten skal ikke længere involveres, hvis den gængse 37 timers arbejdsuge sættes op.
Dét er en del af betalingen for, at den betalte spisepause blev skrevet ind i overenskomsten som en rettighed for de statsansatte. Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, bekræfter over for Avisen.dk, at ændringer i overenskomstens regler om den særlige plustid er en del af den pakke, han valgte at nikke ja til ved forhandlingsbordet.
- Det er korrekt. Det kan du roligt regne med. Det var ikke noget, vi havde fundet på af egen fri vilje, siger Lars Qvistgaard, der ellers ikke var videre meddelsom om spisepausens pris, umiddelbart efter at forliget i staten var faldet på plads.
Plustid er ekstra timer ud over de velkendte 37 timer, som aftales med den enkelte medarbejder. Der er ikke tale om overarbejde, og dermed honoreres timerne heller ikke til ekstra høj takst.
Plustid blev indført i 2008 efter ønske fra arbejdsgiverne. Det blev dengang besluttet, at aftalerne skulle indgåes mellem den enkelte arbejdsgiver og tillidsrepræsentant. Ifølge akademikernes formand er ordningen ikke særlig udbredt.
- Nu kom det ind i forhandlingerne, at det måske er iværksættelsesaftalerne (med tillidsrepræsentanterne, red.), der kan blokere for det, fortæller Lars Qvistgaard.
Han lægger vægt på, at retten til spisepausen blev sikret i et 'forhandlet resultat'. Tillidsrepræsentantens rolle i plustids-aftalerne var noget af det, de statsansatte måtte slippe, erkender han nøgternt.
- Det er okay. Det er det, der skal til for at arbejdsgiverne kan gå ud og sige, at de også synes, at de har fået noget hjem. Det anerkender jeg, siger Lars Qvistgaard.
Han oplyser, at en ny overenskomst for en række selvejende institutioner på undervisningsområdet også indgår i den samlede pakke, som fik løst spisepause-problemet. På gymnasier, VUC, sosu-skoler og universiteter er der ifølge Lars Qvistgaard som noget nyt aftalt individuel løn for ledere.
- Finansministeriet har ønsket, at selveje-området blev overenskomstbelagt, og der er nu blandt andet indført minimalløn for ledere. Det har man ikke set i det offentlige før. Vi har traditionelt villet have trinlønsskalaer. Der skulle vi også lande noget, siger Lars Qvistgaard.
I HK/Stat, hvor medlemmerne forud for overenskomstforhandlingerne allerede havde sikret retten til den betalte spisepause, siger formanden, Rita Bundgaard, at weekendens forlig ikke er 'et regnestykke, hvor vi kan sætte et kronebeløb ind'.
I et nyhedsbrev fremhæver hun, at HK/Stat har 'bidraget økonomisk i en symbolsk størrelsesorden til at finde en balanceret løsning for alle'.
- Aftalen rummer også løsninger for HK/Stat, der rækker ud over spisepausen, skriver Rita Bundgaard og fremhæver stigningen i elevlønninger, en ny kompetencefond og puljer målrettet medlemmer af de enkelte faglige organisationer.
De tre nye overenskomster, der dækker de 750.000 offentligt ansatte i staten, kommuner og regioner, skal nu til afstemning. Resultatet ventes den 6. juni.
Læs Avisen.dk’s dækning af OK18