For de fleste danskere klinger efternavnene Obama og Romney særdeles bekendte efter en lang amerikansk valgkamp.
Til gengæld er der nok færre, der kan nogle af navnene på de 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus eller de 33 ud af Senatets 100 medlemmer, der tilsammen udgør USA's Kongres, som er på valg samme dag.
Men det valg er på mange områder lige så afgørende som præsidentvalget, siger USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen.
- På mange måder er det mindst lige så vigtigt, som hvem der har præsidentembedet. Vi interesserer os bare lidt mindre for det i Danmark, siger han.
- Det er jo Kongressen, der i sidste ende skal lave lovgivningen. Og vi har set, hvor store problemer præsident Obama har haft med en Kongres, der for Senatets vedkommende har obstrueret alle hans tiltag.
Demokraterne med præsident Obama i spidsen bevarede flertallet i Senatet efter seneste midtvejsvalg i 2010.
Alligevel har Republikanerne haft mulighed for at bremse lovgivningsprocessen, fordi Demokraterne har skullet samle 60 stemmer ud af 100 for at få forslag igennem i Senatet, forklarer Niels Bjerre-Poulsen.
- Det var noget, man i gamle dage brugte meget sjældent, men de sidste fire år har Republikanerne i Senatet brugt det på 80 procent af al lovgivning. Så vi har en situation, hvor Kongressen og lovgivningsprocessen nærmest er gået i hårdknude, siger han.
Det bliver hurtigt af stor betydning for den kommende præsident, om Kongressen kan samarbejde.
- Allerede til nytår udløber de store midlertidige skattelettelser fra Bush-årene automatisk. Hvis ikke man når et kompromis, sker der en voldsom opbremsning i den amerikanske økonomi, fordi skatterne pludselig stiger over en bred kam, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Valget til Kongressen og præsidentembedet finder sted tirsdag.
/ritzau/