Sidste år modtog politiet 66.000 anmeldelser om tyveri af cykler. Da ikke alle tyverier anmeldes vurderes det reelle tal til at ligge på cirka 80.000. Det er mange cykler. Rigtig mange cykler. Men selvom man altså knap burde kunne gå en tur uden at passere mindst en stjålet cykel , hører det til sjældenhederne, at de stjålne cykler kommer hjem til deres retmæssige ejermænd. Politiet gør nemlig stort set intet for at opklare tyverierne. Det skriver Politiken.

Til avisen erkender talsmand Flemming Steen Munch fra Københavns Politi da også, at cykeltyverier er den lavest prioriterede forbrydelse, han kan komme i tanker om.

Og det altså selvom cykeltyverier er den enkeltforbrydelse danskerne oftest udsættes for og Danmark i dag er det land i EU, hvor det forsvinder forholdsmæssigt flest cykler.

Ifølge politiet sker nedprioriteringen af cykeltyverier helt bevidst og i overensstemmelse med borgernes ønsker – politiets resurser er bedre brugt på voldtægter end cykeltyverier, siger politiet.

Kriminolog og professor i retssociologi på Københavns Universitet Flemming Balvig går så langt som at kalde det ’de facto lovligt’ at stjæle en cykel, eftersom risikoen for at blive straffet er tæt på nul – bøden for tyveri af en cykel er i øvrigt 1.400 kroner:

- Opklaringsprocenten er fuldstændig minimal. Man skal som cykeltyv være ekstremt uheldig for at blive opdaget, siger han til avisen.

Forsikringsselskaberne udbetalte sidste år 132 millioner kroner i erstatninger for stjålne cykler.