(Eksperter fra sportsmediet Mediano vil i løbet af VM skrive daglige, eksklusive klummer her på avisen.dk/VM. Her vil du også kunne finde de daglige podcast, som Mediano optager hver morgen i hele VM-perioden.) 

Det er ingen hemmelighed, at aftenens kamp imod Peru er udset som nøglekampen for Åge Hareide og Landsholdet. Hvis vi skal videre fra Gruppe C, skal vi have mindst et point i aften – med et nederlag ser det overordentlig sort ud, allerede inden vi for alvor er kommet i gang. 

I denne klumme kommer jeg med tre eksempler på, hvordan vi kan lykkes med at slå det, der ligner vores direkte konkurrent til gruppens andenplads. Og så giver jeg også et råd til den danske defensiv, der også kommer til at blive udfordret imod de vævre peruvianere. 

For det første forsvarer Peru med en meget mandsorienteret stil. Det kan vise sig at være en fordel, hvis de danske spillere, eksempelvis Youssuf Poulsen eller Pione Sisto, kan vinde deres direkte dueller. Det kan både være på en stærkere fysik, men vi ved også, at en spiller som Sisto bestemt har færdighederne til at gå forbi sin direkte modstander med bolden. 

Samtidig kan modsatrettede bevægelser gøre ondt på det mandsorienterede peruvianske forsvar, hvis eksempelvis Sisto forlader sin venstrekant og trækker langt ind i banen, eller hvis Nicolai Jørgensen falder langt ned i banen – på den måde bliver henholdsvis Perus højreback eller centrale forsvarsspiller nødt til at slippe deres markering på et tidspunkt eller efterlade et stort rum. 

For det andet vil Peru som så mange andre sydamerikanske hold gerne spille bolden frem, og tager nogle chancer i deres opspil. Kan vi blive I vores høje pres og stresse dem, kan det give nogle muligheder for centrale midtbanespillere som Thomas Delaney og William Kvist til at stjæle bolden, bryde spillet og sætte en omstilling i gang.

Et tredje punkt, hvor vi skal sætte ind er standardsituationerne. Her har vi en fordel i både højde og drøjde samt en god sparker i form af Christian Eriksen, der både kan slå gode bolde på hjørnespark og frispark, hvor han også har vist sin kvaliteter som direkte afslutter ved adskillige lejligheder.

Og med til standardsituationerne tæller vi naturligvis også de lange indkast fra Kvist. Det er ikke så meget selve indkastet, jeg forventer bliver farligt, men hvis ikke peruvianerne formår at cleare boldene godt nok, vil der opstå danske muligheder for eksempelvis indlæg, hvor vi som sagt har en fordel i kraft af vores fysik. 

Men der er naturligvis også steder i spillet, hvor vi skal passe overordentlig godt på. Når Peru har deres fire forreste med i angreb, vil de næppe satse på at slå indlæg, men i stedet tålmodigt kombinere på kanten af det danske felt. I den situation må vi ikke falde for langt tilbage med vores bagkæde. Det kan nemlig åbne rum foran det danske forsvar, hvor spillere som André Carrillo, Jefferson Farfán eller Paolo Guerrero vil kunne gøre ondt på os med deres store tekniske kunnen og afslutningsfærdigheder. 

Det er altså det peruvianske spil lige foran vores forsvar, som vi skal have størst respekt for. Man kan aldrig lukke ned for alt, men vi skal have modet til at stå højt i forsvaret og hellere lade dem komme til indlæg frem for at afslutninger eller spil i små rum på kanten af feltet.

Jeg er sikker på, at de dygtige folk omkring Landsholdet har set nogle af de samme svagheder hos aftenens modstander og vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at sikre de første danske VM-point siden 2010 – nu handler det om at føre planen ud i livet. Kom så Danmark!

Jonathan Haag Hartmann er fodboldtræner og -analytiker i Lyngby BK samt ekspert hos Mediano.