- Stærekasserne dur overhovedet ikke.
Så klar er meldingen fra trafikforsker ved Aalborg Universitet, Harry Lahrmann.
Derfor mener han også, at det er fornuftigt, at regeringen i deres nye trafiksikkerhedspakke har valgt at sløjfe planen om 500 stærekasser.
I stedet bliver antallet af fotovogne øget med 75, så det samlede antal når op på godt 100 i løbet af de kommende 18 måneder. Men skal dét have en effekt, er det afgørende, at den traditionelle fotovogn bruges anderledes, end den gør i dag.
- Der er to typer overvågning på vejene: Åben og lukket. Ved åben overvågning sætter man nogle vældig store reklameskilte op, der fortæller, at politiet muligvis holder øje, og det påvirker alle dem, der kører forbi. Altså en bred gruppe.
- Ved lukket overvågning derimod, som vi har haft hidtil, er det kun dem, der bliver stoppet og får en bøde, man påvirker, siger Harry Lahrmann, der klart anbefaler den åbne model.
Trafikforskeren foreslår, at der udpeges omkring 2000 strækninger, hvor risikoen for fartglade billister er stor, og her sættes de 100 fotovogne så ind på skiftende steder. Helt afgørende er skiltningen.
- Så ved folk ikke, om fotobilen er der eller ej, og det vil få dem til at sætte farten ned, fordi de ikke vil risikere en bøde, siger Harry Lahrmann.
Men det er ikke den eneste ændring, der skal til, hvis fotovognene skal virke. I stedet for et sløret billede af føreren målt på ét sted skal nummerpladen registreres over en strækning på for eksempel tre til fem kilometer.
- Man affotograferer bilens nummerplade i to forskellige snit, og hvis loven er overtrådt, sender man en bøde til bilens ejer. Pointen er, at man ikke forsøger at genkende føreren og bruger ressourcer på det, siger Harry Lahrmann.
Trods alt vil regeringens nye trafiksatsning nok resultere i færre ulykker.
- Der bliver færre ulykker, men hvis man havde valgt andre løsninger, kunne man få endnu færre for de samme penge, vurderer han.
/ritzau/