Op mod 700 forskere og PhD-studerende har forlangt en uvildig undersøgelse af Københavns Universitets og særligt rektor rektor Ralf Hemmingsens rolle i Penkowa-sagen.

Men en uvildig undersøgelse af sagen har flere helt grundlæggende problemer.

Det siger lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing til Berlingske.

"Problemet for professorerne er, at de ikke rigtig har nogle regler at hænge deres arbejde op på. Eventuelle vidner har dermed ikke pligt til udtale sig. De har heller ikke pligt til at udlevere materiale eller tale sandt, så de mangler nogle helt basale retsgarantier i deres arbejde," siger Sten Bønsing til Berlingske.

Københavns Universitets bestyrelse åbnede i maj måned en kattelem ved at bede fem fremtrædende og kritiske professorer om at udpege et konkret kommissorium for en undersøgelse.

Det vil vil ikke være mere værd, end det papir, det står skrevet på, siger Sten Bønsing.

"Problemet for professorerne er, at de ikke rigtig har nogle regler at hænge deres arbejde op på. Eventuelle vidner har dermed ikke pligt til udtale sig. De har heller ikke pligt til at udlevere materiale eller tale sandt, så de mangler nogle helt basale retsgarantier i deres arbejde," siger Sten Bønsing til Berlingske.

Professor i forvaltningsret ved CBS Claus Haagen Jensen forstår ikke, hvorfor man ikke bygger granskningen på loven fra 1999.

"Vi risikerer at få endnu en Penkowa-rapport, som ingen rigtig kærer sig om," siger Claus Haagen Jensen til Berlingske med henvisning til rapporten udarbejdet af de samme professorer tilbage i maj, hvor rektor Ralf Hemmingsen blev udpeget som syndebuk for hele Penkowa-affæren.