Hvert år skal der hentes 22,8 milliarder kroner ind til at betale for efterlønsordningen.

Dermed koster efterlønnen mere end ungdomsuddannelserne eller overførslerne til dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere tilsammen.

Det fremgår af regeringens forslag til Finanslov 2009, hvor der er afsat 22,8 mia. kroner til efterlønsmodtagerne og 16,5 mia. kroner til ungdomsuddannelserne, skriver Dansk Arbejdsgiverforenings magasin Agenda.

 Professor Jørn Henrik Pedersen, Syddansk Universitet, der er tidligere medlem af Velfærdskommissionen, forudser, at tilbagetrækningsalderen kan blive et vigtigt politisk tema i efteråret.

- Skal man finde de hænder, vi mangler, er det jo ikke blandt forældrene på barselsorlov, man skal lede. Derfor er tilbagetrækningsalderen, altså efterløn og folkepension, de helt oplagte steder at rette blikket mod, hvis man vil have hurtige resultater, siger han til Agenda.

 Også vismand Jan Rose Skaksen, der er professor ved CBS, mener, tilbagetrækningsalderen skal i fokus.

- Vi har placeret os selv i den paradoksale situation, at vi betaler folk for at blive hjemme på et tidspunkt, hvor vi egentlig har brug for, at de arbejdede i stedet for, siger han og peger på en analyse, der viser, at højst 15 pct. reelt er nedslidte.

Det kan dog blive både dyrt og vanskeligt at hæve tilbagetrækningsalderen, da folk ser for eksempel modregningsregler som forringelser.

- Vil man ikke afskaffe eller forringe ordningen, må man derfor give dem flere penge for at trække sig tilbage, og efterlønsordningen er jo allerede ganske dyr i forvejen, siger Jan Rose Skaksen.