Den japanske bilproducent Nissan stopper nu med at producere køretøjer under navnet Datsun.
Datsun-bilerne stammer fra 1914 og blev for alvor et globalt bilmærke i tiden efter 2. verdenskrig. Bilmærket blev lanceret som et billigere alternativ til de store benzinslugere og solgte 20 millioner eksemplarer i 190 lande.
I starten af 1980’erne begyndte Nissan så småt udfase Datsun-brandet, men i 2012 blev Datsun så genoplivet via en serie af billige biler til lavindkomst-lande som Indien, Indonesien og Sydafrika.
Nissan forsøgte sig i 2010'erne med Datsun Go, som her præsenteres i Indien i 2014. Wikipedia Commons/ Bertel Schmitt
Nissan beskrev relanceringen af Datsun som en “vigtig del af Nissans DNA”, men nu sætter man altså igen punktum for produktionen. Nissan vil nu sælge sit lager af Datsun-biler og lover, at man fortsat vil levere eftersalgsservice til bilejerne.
Nissan har ifølge CNN truffet beslutningen fordi man ønsker at fokusere på "kernemodellerne som en del af en global transformationsstrategi”.