Vi kan se frem til en nytårsaften med regn og rusk, og derfor kan landets skadestuer håbe på, at folk holder sig indendøre. Det betyder nemlig færre fyrværkeriskader.Til gengæld udgør de spruttende champagneflasker, vi popper op fra det øjeblik, Dronningen toner frem på skærmen, også en betydelig risiko for vores sarte øjne. Ifølge tal fra ulykkesregisteret kommer omtrent fem danskere hvert nytår på skadestuen som følge af deciderede champagneulykker , hvor champagneproppen enten er poppet lige op i øjet, eller hvor champagneflasken er eksploderet i hånden på folk. Og der kan være så meget tryk på flaskerne, at proppen faktisk kan forårsage alvorlige skader og blindhed, fortæller overlæge Henrik Lund Andersen ved Glostrup Hospitals øjenklinik.»Champagnepropper kan faktisk gøre stor skade, hvis de rammer i øjet. Jeg har haft flere tilfælde i min tid, hvor folk er blevet blinde eller har fået alvorlige øjenlæsioner af en uheldig champagneprop. Og så er der jo alle de øjenskader fra propperne, som ikke er alvorlige nok til indlæggelse,« siger han.Han anslår, at han hvert år behandler omtrent én champagneskade for hver 10 øjenskader på klinikken. »I forhold til fyrværkeri er det jo ikke mange skader, men champagnepropper er nok heller ikke noget, folk tænker over, de skal passe på med,« siger han.Faktisk udgør fyrværkeriulykker kun 16 procent af alle ulykkerne på årets sidste aften, viser ulykkesregisteret. At de åbnede boblevandsflasker ikke kun medfører øjenskader, men også fører til fuldskab og andre ulykker, der ikke bliver lavet oplysningskampagner om, er der ikke nogen tvivl om.

1.800 ulykker

Dagen efter nytårsaften er der årligt registreret cirka 1.800 ulykker, der medfører skadestuebesøg, mod 1.400 på en almindelig vinterdag, oplyser Bjarne Laursen fra ulykkesregisteret. Af disse ulykker står ganske almindelige fald – ofte som følge af beruselse – for 24 procent af ulykkerne og tager derfor en klar førsteplads på ulykkesstatistikken nytårsaften. Herudover sker der dog ifølge statistikkerne flere fald på trapper, fald fra stole, snitsår og hundebid nytårsaften. »Til gengæld er øjenskaderne de alvorligste, for de er klart de sværeste at reparere, så dem skal man passe på nytårsaften, hvad enten de trues af flyvende krysantemumbomber eller champagnepropper«, mener Henrik Lund Andersen.