Det er en historisk dårlig finanslov, som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i nat kunne præsentere for danskerne.

Finansloven har nemlig et budgetteret underskud på hele 90 milliarder kroner. Til sammenligning gav finansloven sidste år et overskud på 60 milliarder kroner. Forskellen på de to års påvirkning på statskassen er 150 milliarder kroner. Det svarer til otte storebæltsforbindelser.

Årsagen til det store underskud på finansloven er den økonomiske krise - og er et direkte symptom på, at det private erhvervsliv har det rigtig skidt.

Det siger økonom og direktør Lars Andersen fra AE-rådet.

"Underskuddet er en direkte afspejling af, at det går rigtig dårligt i den private sektor. Det afgørende er, at man får sparket gang i den sektor, før krisen bidder sig fast," siger han til Newspaq.

Underskuddet på de 90 milliarder svarer til, at hver eneste dansker - fra baby til olding - mister 16.000 kroner i det kommende år. Og det skal man være opmærksom på, siger Lars Andersen.

"Det er ikke godt at have et underskud af denne størrelse - men man skal samtidig være opmærksom på, at finansministeren ikke er bogholder, og at sådan et underskud ikke kan sammenlignes med ens private økonomi. Når det går skidt, så skal man sætte gang i den private sektor, så vi kan komme ovenpå igen," siger han til Newspaq.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen er da heller ikke som liberal ked af at skulle lægge navn til det historisk store underskud.

"Det har jeg det godt med. Det er klart at krisen koster, og det er grunden til, at vi nu har et midlertidigt underskud på statsbudgettet. Hvis krisen fortsætter, så er det klart, at vi står overfor en udfordring - men formålet med at have en sund økonomi er, at vi kan trække på den i krisetider," siger han til Newspaq.