Drik dig til færre blodtrykssmerter
Lider du af åreforkalkning i benene, som kan medføre smerter når du går, kan du måske reducere dem ved at drikke de rigtige vitaminer, skriver klogkost.dk.
Hybensaft indeholder f.eks. store mængder C-vitamin (194 mg/deciliter), der i et nyt forsøg har vist sig effektivt at reducere stigningen i blodtrykket, som kommer i forbindelse med gang eller motion.
Læs også: Så lidt yoghurt skal du spise for at sænke blodtrykket
Åreforkalkning i benene kaldes vindueskiggersyge, fordi folk med problemet er nødt til jævnligt at stoppe op for at få smerterne til at forsvinde, når de f.eks. bare går en tur. Som hvis de kiggede på vinduer.
Smerterne opstår fordi åreforkalkningen medfører forsnævringer i pulsårerne til benene, hvor musklerne ikke får ilt nok. Smerterne er musklernes måde at skrige på mere ilt.
Læs også: Spis dig til et lavere blodtryk
Åreforkalkning i benene er til dels genetisk betinget, men skyldes hovedsaglig en forkert livsstil, hvor rygning først og fremmest er den store synder, men også fed mad, for lidt motion, overvægt, alkohol og diabetes hjælper til.
Hvis man effektivt vil slippe af med problemet er der ingen vej uden om mere motion og kostændringer.