Det er formentlig enighed på lønområdet, der onsdag fik forligsmand Mette Christensen til at udskyde den varslede strejke og lockout med 14 dage, og indkalde parterne til at fortsætte forhandlingerne lørdag.
Men selvom enighed om lønnen er en lækkerbisken på et forhandlingsbord, så er DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder ikke så skråsikker på, at alt er fryd og gammen.
Han vurderer, at arbejdsgiverne forsøger at teste lønmodtagernes sammenhold, når det kommer til arbejdstagernes to andre krav: Garanti for den arbejdsgiverbetalte spisepause i staten og overenskomstforhandlede arbejdstidsregler for skolelærerne.
- Det er ikke mit indtryk, at man har taget hul på de to andre knaster for alvor. Og derfor skal man ikke regne med, at de næste to ugers forhandlinger går meget let. De kan blive fuldt ud så dramatiske, som vi har set op til påsken, siger Casper Schrøder til DR.
Han mener, at den musketer-ed, som flere end 10.000 tillidsrepræsentanter fra forskellige faggrupper i staten, regioner og kommuner torsdag i sidste uge gav ved et stormøde i Fredericia, er skrøbelig fordi det kun er løn-spørgsmålet som vedrører alle:
- Husk på, at spisepausen i staten ikke har noget at gøre med sosu-assistenterne i kommunen. Og lærernes arbejdstid har ikke meget med sygeplejerskernes arbejde i regionerne at gøre. Derfor er der ikke det samme fokus. Og derfor kan oplevelsen af fremgangen godt være forskellige i fagbevægelsen, siger Casper Schrøder og mener, at innovationsminister Sophie Løhde bruger det taktisk:
- Det er interessant, at vi hører Sophie Løhde omtale lønrammen som hovedspørgsmålet. Det slår en kile ned i kampen om lærerens arbejdstid og spisepausen, siger han.
Det, der har kompliceret forhandlingerne, har været Sophie Løhdes krav om, at lønmodtagerne skal betale af på en "gæld", der er opstået, fordi lønnen i det offentlige siden 2008 er steget mere end på det private arbejdsmarked.
Ikke desto mindre sagde ministeren onsdag, at hun mødte op til forhandlingerne med en fremstrakt hånd, og at hun havde ekstra penge med i håb om at kunne lande en aftale.
Det statslige område:
- Statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), har varslet en lockout for 120.000 statsansatte. Det svarer til to tredjedele af arbejdsstyrken.
- Lockouten rammer blandt andet ingeniører, dele af tog- og flytrafikken og undervisningsområdet.
- 15.000 statsligt ansatte er udtaget til strejke, der kan starte 4. april.
Det regionale område:
- Dansk Regioner har varslet en lockout af omkring 70.000 regionalt ansatte. Det svarer til cirka halvdelen af arbejdsstyrken i regionalt regi.
- Regionernes hovedopgave er at drive det danske sygehusvæsen. Lockouten vil ramme 20 sygehuse.
- Sårbare patientgrupper - herunder psykiatriske patienter - og akutte funktioner rammes ikke, mens et nødberedskab skal søge for, at ingen patienter kommer i livsfare.
- 12.000 til 15.000 er udtaget til strejke, der kan starte 4. april.
Det kommunale område:
- Kommunernes Landsforening, KL, har varslet en lockout af omkring 250.000 ansatte. Det svarer til, at halvdelen af de kommunalt ansatte vil blive ramt.
- En lockout vil blandt andet ramme de ansatte på landets folkeskoler.
- Ældreområdet, handicapområdet og vitale infrastrukturer blandt andet kraftvarmeværker er fritaget.
- Fagforeningerne har varslet strejke for 10.900 - 5.900 lærere og 5.000 pædagoger - fra 4. april.
Kilder: Ritzau, Danske Regioner, CFU, Finansministeriet