Det var i strid med loven, da politiet i Aarhus sidste år frihedsberøvede 12 borgere. Det har Retten i Aarhus fastslået i en dom torsdag.
De 12 blev sat i såkaldt futtog og bragt til en parkeringskælder under politistationen 31. marts, da et stort politiopbud forsøgte at forhindre sammenstød mellem højrenationale og demonstranter.
Politiets indgreb var imidlertid ulovligt i forhold til politiloven, fastslår retten i afgørelsen, som også giver de 12 erstatning på hver 2400 kroner plus renter.
Afgørelsen er et nederlag til Østjyllands Politi. Ordensmagten påstod, at indgrebet var nødvendigt og lovligt for at forebygge ballade. Forsamlingen var nemlig højrøstet og urolig.
Men dommeren konstaterer, at de frihedsberøvede ikke fik nogen reel mulighed for at adlyde politiets ordre om at fjerne sig, da de blev taget til fange.
I afgørelsen hedder det også, at det ikke kan udelukkes, at nogle af de 12 slet ikke deltog i demonstrationen vendt mod højreekstremisterne.
I alt blev 49 udsat for masseanholdelsen, men kun 12 har anlagt sag.
De øvrige blev også udsat for et ulovligt indgreb, vurderer advokatfuldmægtig Marc Jørgensen fra advokatkontoret Foldschack og Forchhammer, som har ført retssagen.
- De 37 andre vil have gode muligheder for at få erstatning, siger Marc Jørgensen.
Den 31. marts 2012 var Aarhus på den anden ende på grund af en demonstration fra den såkaldte Danish Defense League. Modstanderne gik på gaden under parolen "Aarhus for mangfoldighed."
Cirka 5000 mennesker ville demonstrere mod de højrenationale, som var samlet i Mølleparken.
I alt blev 83 personer anholdt. Nogle blev sigtet for vold i forbindelse med flaskekast, og andre blev sigtet for at have overtrådt en bekendtgørelse om ro og orden.
Men de i alt 49 blev altså frihedsberøvet, selv om der ikke var mistanke om nogen lovovertrædelse.
I et par tidligere sager har domstolene underkendt lignende indgreb i København.
For eksempel fik 33 erstatning for at være blevet administrativt frihedsberøvet på Dronning Louises Bro 18. maj 2011.
Også masseanholdelserne under klimatopmødet i 2009 blev stemplet som ulovlige, og dette udløste erstatninger på i alt 4,3 millioner kroner.
/ritzau/