Dokumentation: Sådan skræmmer man arbejdsløse
Avisen.dk skriver i dag, at flere kommuner opererer med en såkaldt trussels- eller skræmme-effekt, når de sender arbejdsløse i aktivering.
Eline Svendsen
Ordet dækker over, at mange arbejdsløse bliver så skræmte ved udsigten til aktivering, at de tager benene på nakken og forsvinder ud af kontanthjælpsystemet. Se her, hvad kommunerne gør for at opnå effekten og hør dem forklare, hvorfor de gør det.
”Før aktiverede man arbejdsløse for at opkvalificere dem. Nu handler det om at få dem i arbejde hurtigst muligt. Et ord som motivationseffekt er med til at italesætte, at det er den lediges egen skyld. Sådan var det ikke før i tiden. Men sådan er lovgivningen nu,” siger Ole Andersen om udviklingen af synet på ledige. Jan Dagø
Aalborg-modellen går ud på at inddele kontanthjælpsmodtagere i forskellige grupper. De svage får støtte til at komme videre, mens de stærke, unge ledige mødes med krav om at blive sendt ud i aktivering i kommunens haveprojekt. TRAPPAUD BJØRN MARCUS
Og det er helt bevidst, at aktiveringen er fysisk hård og uattraktiv. ”Hvis det er et dejligt projekt eller noget, der minder for meget om et almindeligt job, så kommer folk ikke videre og det kommer til at virke som en kuvøse,” forklarer formand for kommunens beskæftigelsesudvalg, Mai-Britt Iversen. Mathias Christensen
En anden metode, Aalborg Kommune benytter for at få stærke unge til at forlade bistandsflokken, er at den arbejdsløse først kan ansøge om kontanthjælp en uge efter, at han har skrevet under på at deltage i haveprojektet. Det betyder, at cirka 30 procent springer fra. Colourbox
”Når de unge ledige opdager, at vi rent faktisk mener, at de skal yde noget for kontanthjælpen, så gider mange af dem ikke være på kontanthjælp. Det motiverer, fordi de stærke ledige tænker, at hvis det her er alternativet, vil de hellere finde et job,” siger Mai-Britt Iversen. Screendump
”Man kan ikke piske folk, der mangler evnerne. Det her handler kun om den gruppe, som man i gamle dage sagde, holdt ferie på samfundets regning. Ved at møde dem med krav, går de hjem og tænker sig om en ekstra gang,” forklarer Mai-Britt Iversen. Colourbox
Se næste billeder