Et kursus på otte dage.

Det er, hvad dørmænd i det århusianske natteliv er udstyret med, når de skal håndtere provokationer og skældsord fra fulde, aggressive og påvirkede diskoteksgæster.

»Hvis problemerne skal løses på en ordentlig måde, så kræver det altså mere end en uges uddannelse,« mener Jon Valdemar Andersen, partner i det århusianske vagtfirma Skjold International, der har mange års erfaring som vagter i nattelivet.

Dårlig behandling

Ifølge vagtfirmaet er problemet med uddannelsen først og fremmest, at dørmændene ikke bliver tilstrækkeligt uddannet i at løse konflikter.

»Det kan betyde, at rigtig mange gæster får ubehagelige oplevelser i nattelivet, hvor dørmænd bruger unødig magt eller simpelthen bare behandler gæsterne uanstændigt, fordi de ikke kan holde hovedet koldt,« siger Jon Valdemar Andersen.

Manglende rutine

Nyhedsavisen fortalte eksempelvis i lørdags om en 23-årig mand, der blev nægtet adgang til spillestedet Waxies, fordi hans kørestol fyldte for meget.

Dørmændene er organiseret hos 3F i Restaurations Branchens Forbund (RBF), hvor talsmand for dørmændenes landsklub, faglig sekretær Peter Moesgaard, bakker op om vagtfirmaets kritik.

»Uddannelsen giver en falsk tryghed, for når adrenalinen kører, og folk går helt amok, så kræver det rutine ikke at lave fejl. Dørmændene kender ikke de psykologiske værktøjer godt nok til, at de kan snakke sig ud af en situation, for det ligger simpelthen ikke tilstrækkeligt på rygraden efter så kort tid,« siger Peter Moesgaard, der mener, at uddannelsen burde være længere.

»Med så kort en uddannelse kommer der flere overfald og knivstik og mere narko. Og flere, som dør af hjertestop eller drukner i deres eget opkast, fordi dørmændene ikke ved, hvad de skal gøre,« siger han.

Ingen vil betale

Dørmandsuddannelsen hører under Undervisningsministeriet, men det er RBF og restauratørernes forening, Horesta, der aftaler indholdet.

Peter Moesgaard vil gerne lave uddannelsen om, så den som minimum får samme længde som vagtuddannelsen, der tager tre uger, og så den indeholder mere psykologi og mere undervisning i forskellen på nødværge og vold.

Han så desuden gerne et efteruddannelsesmodul efter seks måneder.

Men dét kræver, at Horesta vil være med.

»Hvis vi kunne lave uddannelsen om, så havde vi gjort det for længe siden, men problemet er, at arbejdsgiverne ikke vil til lommerne og betale for, at dørmændene uddanner sig,« mener Peter Moesgaard.

Men den kritik afviser Horesta.

»14 dages ekstra uddannelse giver ikke den erfaring, der skal til. I stedet skal man skabe trygge rammer i nattelivet med knivforbud og nul-tolerance i forhold til narkotika, så man sikrer, at dørmændene ikke kommer i de farlige situationer,« mener Lars Orlamundt, der er bestyrelsesmedlem i Horesta Natteliv og direktør for spillestedet Rust i København.