- Vi oplever en stigning i forbruget af narkotika. Og der er flere, der handler med stoffer end før. Hvis du ejer en klub, hvor der florerer stoffer, er det lukrativt for de kriminelle at komme til at sidde på handlen. Hvis de bliver afvist i døren, prøver de at tiltvinge sig adgang ved at true dørmanden, siger han.

Politiet på Station City i København kender godt til narkosalget på diskotekerne: 

- Nogle steder foregår det indenfor i det skjulte, men det er ikke i store mængder. Vi har også konstateret, at professionelle sælgere har et lille lager udenfor diskoteket, så man handler ude på gaden eller bringer små mængder ind på stedet. Typisk har sælgerne en bil holdende i området, hvor de prejer kunder, siger efterforskningsleder på Station City, Henrik Svindt.  

Derfor vil Horesta have indført identifikationskort, som alle gæster skal køre igennem en kortlæser, så dørmændene kan genkende de gæster, der tidligere har været problemer med. Og det gælder ikke kun narkosælgerne, men også folk, der skaber konflikter eller opfører sig voldeligt. I dag kan bøllerne få forbud fra politiet mod at komme på en bestemt klub, men det er ikke nok, mener Erik Bresling:

- Det kan være svært at genkende de ubehagelige personer, når det ikke er den samme dørmand, der er på arbejde hver aften. Og jeg tror, at gæster, der har rent mel i posen, vil synes godt om kortene, siger han.

Justitsminister Lene Espersen (K) har efter en opfordring fra Retsudvalget nu bedt Horesta og Rigspolitiet om at komme med idéer til, hvordan diskoteker, caféer og restauranter kan få lettere ved at spotte de uromagere, der har fået adgangsforbud.