Selvom pengene siver ud af selskabet og aktiekursen dykker, så kan direktøren sagtens få en flot lønstigning.
I en række kriseramte virksomheder, som Jyllands-Posten har undersøgt, er der ingen sammenhæng mellem resultater og lønhop.
Alm. Brand, Sjælsø Gruppen og Bavarian Nordic er nogle af dem, der har belønnet topchefen, selvom de selskaber sidste år tabte næsten en milliard kroner.
Også i rederierne Erria og Torm, der lever på bankernes nåde, har direktørerne fået betydelige lønstigninger.
"Vi ser desværre alt for tit, at det ikke har nogen indflydelse på en direktørs løn, hvis det går dårligt for selskabet. Samtidig er det ofte meget svært at gennemskue, hvorfor de pågældende direktører har ret til en kraftig lønstigning, og her bør aktionærerne stille bestyrelsen i de respektive selskaber til ansvar," siger direktør i Dansk Aktionærforening, Charlotte Lindholm, til Jyllands-Posten.
Men ofte mærker de øverste ledere i de store virksomheder alligevel de dårlige resultater på egen pengepung. Deres fordelagtige aktieoptions-ordninger bliver nemlig mindre attraktive.
Det siger professor ved CBS i København, Ken Bechmann, der beskæftiger sig med præstationsbaseret aflønning.
"Selvom lønstigningerne herhjemme generelt ikke er så høje som tidligere, må man nok konstatere, at der fortsat ikke er mange selskaber, der direkte vælger at reducere direktørens vederlag. Dette sker nok ud fra en devise om, at direktøren allerede har mærket tilbagegang på egen pengepung eksempelvis i form af tidligere tildelte aktieoptioner, der bliver mindre værd," siger Ken Bechmann til Jyllands-Posten.