Direktør kom tilbage fra de døde: "Det var mig, der fuckede mit liv op"

Lars Juhl kørte sig selv så langt ud, som han kunne komme. Han var tæt på at dø, men mener, at kun han selv er ansvarlig for, at det gik så galt.
"Det var mig, der fuckede mit liv op. Det var det faktum, at jeg ikke valgte at slappe af, men valgte at presse mig selv", siger Lars Juhl.
"Det var mig, der fuckede mit liv op. Det var det faktum, at jeg ikke valgte at slappe af, men valgte at presse mig selv", siger Lars Juhl. Foto: Lasse Bech Martinussen

Det er ikke din arbejdsgiver, dine kolleger, dine bekendte eller din familie, der har ansvaret for, om du bliver stresset eller ej. Det mener Lars Juhl, der nåede at få tre hjertestop på to dage, og han tager det fulde ansvar for, at det kom til at gå så galt.

Lars Juhl på 43 var skibsreder og havde sit eget rederi, Scan-Trans Holding A/S, indtil 2012. Ambitionen og arbejdspresset var ved at koste ham livet.

- Det var mig, der fuckede mit liv op. Det var ikke mit arbejde, det var ikke teknologien, og det var ikke, at vores skibe sejlede hele døgnet. Det var det faktum, at jeg ikke valgte at slappe af, men valgte at presse mig selv, siger Lars Juhl til Avisen.dk.

En ny undersøgelse foretaget af rekrutteringsbureauet Randstad viser, at en tredjedel af de danske lønmodtagere føler, at det fleksible arbejdsmarked går ud over deres privatliv, fordi de føler, at de aldrig har fri fra arbejde.

Læs mere: Hver tredje dansker: Grænseløst arbejde presser mig

Døden nær

En skæbnesvanger dag tilbage i 2011 havde Lars Juhl fra morgenstunden oplevet faresignaler gennem hele dagen. Han havde før oplevet, at det susede for hans ører og sortnede for hans øjne, men denne dag besluttede han sig for at tage tidligt hjem.

Da han var kommet hjem, faldt Lars Juhl bogstavelig talt død om med hjertestop. Hans daværende kone fik ham genoplivet, og han blev indlagt. I starten var personalet ikke bekymrede for hans tilstand, men efterfølgende fik Lars Juhl to hjertestop, der gjorde, at han akut fik indopereret en pacemaker.

- Det var et kæmpe chok for mig, for jeg var kun 43 år på det tidspunkt, siger han.

Lars Juhl gik hjemme en måneds tid efter indlæggelsen, men fik ikke yderligere behandling. Arbejdet blev der heller ikke justeret på, og en stor fusion og integration af to virksomheder gav Lars Juhl nogenlunde det samme arbejdspres som før.

- Det blev en endnu mere stresset tilværelse. Mine børn var endda bange for, at de ikke ville se mig igen, når jeg var væk, siger han.

"Man har altid et valg"

Lars Juhls rederi havde afdelinger i hele verden. Derfor var der altid mails, der kunne besvares, og opgaver der kunne løses. Derudover var der mange og lange rejsedage, og for Lars Juhl var det at sove mere end fem timer i døgnet som at vinde i lotto.

På hjemmefronten var der også nok at se til med fire børn og 14 islandske heste. Men han kunne bare have valgt noget andet.

- At stå op for at køre mountainbike kl. 5.30 om morgenen, at få fire børn, at have 14 heste og at svare på mails midt om natten, var jo noget, som jeg gjorde. Ingen tvinger dig til at køre dig selv for hårdt. Man har altid et valg, siger Lars Juhl.

Derfor har han lært, at det handler om, hvilke forventninger man sætter til sig selv. Det er det, der afgør, om man bliver stresset eller ej.

- Når vi så ikke lever op til de forventninger, bliver vi skuffede. Derfor er det kun os selv, der bør tage ansvar for, hvad vores forventninger er til vores eget liv, siger han.

Ifølge Lars Juhl er den simple formel på lykke, at virkeligheden er bedre end ens forventninger til det. En forventning er således ikke andet end en fantasi om fremtiden, som udspringer af, hvordan vi spejler os i andres liv. 

Man er ikke offer for livet

Da fusionen og integrationen af de to virksomheder var overstået, var Lars Juhl det, man kalder godt og grundigt udmattet. Han orkede ingenting, og hans erhvervspsykolog fik ham til at trække stikket i tre måneder. Han blev afkoblet fra alt, der havde med arbejde at gøre.

Lars Juhl har lært meget af disse år i sit liv. Han ved, at han er fuldt ud ansvarlig for, at det kom så langt ud, at det næsten kostede ham livet. Derfor er det vigtigt, at man tager ansvar for sit eget liv, for man har selv magt over det.

- Det er vigtigt, at man ikke bliver et offer for livet, men gør sig selv til direktør i sit eget liv. Man har muligheden for at sige til og fra. Der findes ingen ofre for det her. Jeg kunne selv have sagt stop, siger Lars Juhl.

Vil gerne give tilbage til samfundet

Da Lars Juhl havde fået indrømmet over for sig selv, at det rigtige var at trække stikket, ville han gerne give tilbage og rådgive andre om stress.

- Man kan ikke leve af at redde verden, for man skal jo også have en indtægt, siger Lars Juhl.

I dag arbejder han hos Presidential Institute, der er et topledernetværk. Først var han vicedirektør, og det passede ham udmærket, fordi det var mindre stressende, men i januar i år tog han så skridtet og blev administrerende direktør.

- Jeg har stadig en mission i livet om at hjælpe andre med at genoprette balancen i deres liv. Jeg kan jo påvirke mange tusind topledere, som kan påvirke deres mellemledere, som så kan påvirke deres medarbejdere, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.