Sygeplejerske og 28 år.
Nicole Gøtche Christensen har et langt arbejdsliv foran sig. Faktisk skal hun trække i sin hvide uniform mere end fire årtier endnu, inden hun kan gå på pension.
Hvis hun ellers kan holde til det.
For allerede nu plages hun som mange af sine kolleger af hovedpine, hjertebanken og andre stress-symptomer på grund af arbejdspresset.
- Følelsen af ikke at kunne gøre sit arbejde godt nok rammer hårdt. Vi skal være nærværende, omsorgsfuld, rummelige og informerende patienterne. Vi vil patienterne det bedste, men tit har vi følelsen af, at det ikke er godt nok, siger Nicole Christensen.
Hun arbejder på fuldtid på hjerteafdelingen på sjællandske Holbæk Sygehus, hvor hun har været ansat, siden hun blev uddannet for fem år siden.
- Jeg skal give hr. Jensen medicin og være der for ham, men det er svært, når jeg lynhurtigt skal videre til næste patient, der kommer akut ind med ambulancen med blodprop i hjertet, forklarer sygeplejersken.
Hver syvende har været sygemeldt
Nicole Christensen er ikke den eneste sygeplejerske, der føler sig hårdt spændt for.
En ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at hver syvende nyuddannede sygeplejerske har været sygemeldt som følge af det psykiske arbejdsmiljø, for eksempel stress og mobning.
Læs også: Ny måling: Hver fjerde kan ikke holde til jobbet frem til pensionen
Undersøgelsen viser også, at sygemeldingerne blandt de unge sygeplejersker kan vare enkelte dage, men også helt op til flere måneder.
Derfor bakker Nicole Christensen også helhjertet op om et krav om klare regler og lovgivning for det psykiske arbejdsmiljø. Et krav der stilles af blandt andre formanden for FTF-fagbevægelsen, Bente Sorgenfrey.
- Det er helt sikkert nødvendigt med flere regler, for det psykiske arbejdsmiljø påvirker dig jo lige så meget som det fysiske arbejdsmiljø. Hvis der er stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø, bliver man presset og også slidt op fysisk, siger hun til Avisen.dk.
Nicole Christensen kalder det uforståeligt, at der ikke allerede i dag er lige så mange regler og krav til det psykiske arbejdsmiljø som til det fysiske arbejdsmiljø.
- De to ting hænger jo sammen og kan slet ikke adskilles. Stress er en plage, som vi ikke skal finde os i, siger hun.
Krystalklare regler skal få bugt med stress
I dag er der ingen bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø under arbejdsmiljøloven, på trods af at problemerne på området vokser og stadig flere bliver sygemeldt med stress.
Til sammenligning er der en lang række bekendtgørelser, som konkret beskriver arbejdsgivernes ansvar og pligter inden for andre arbejdsmiljøområder.
Det får Bente Sorgenfrey fra FTF til at kræve, at regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø kommer med konkrete anbefalinger om især psykisk arbejdsmiljø og ledelse, når udvalget senere i år skal komme med bud på fremtidens arbejdsmiljøindsats.
- Det er nødvendigt med krystalklare regler for det psykiske arbejdsmiljø, hvis politikerne reelt ønsker, at danskerne skal arbejde flere år og ikke trække sig tilbage før folkepensionsalderen på grund af fysisk og psykisk nedslidning, fastslår Bente Sorgenfrey.
Fra Holbæk Sygehus beretter Nicole Christensen, at flere syge patienter og færre varme hænder til at tage sig af komplicerede sygdomsforløb presser de ansatte ud over kanten.
På Sjælland valgte 11 fagforeninger i november at udsende et nødråb, fordi stigende problemer med arbejdspres på Holbæk Sygehus sendte de ansatte til tælling med sygemeldinger og opsigelser.
- Vi er mange, der oplever symptomer på stress, hjertebanken, hovedpine. Når man er stresset, er man mere modtagelig for andre sygdomme, så arbejdspresset betyder flere sygemeldinger, siger Nicole Christensen og betoner, at ingen kan holde til sådan en spidsbelastning 37 timer om ugen i et helt arbejdsliv frem til pensionsalderen.
En giftig cocktail
- Vi sygeplejersker er stolte af vores fag, men vi føler ofte, at vi ikke kan leve op til det, vi skal, og det gør mig ked af det. Man kan godt være sød og smilende overfor patienterne, men ked af det indeni over, at man ikke føler, at man har gjort det godt nok og har haft alt for travlt.
En travl hverdag med alt for få sygeplejerske og mange patienter, der ryger ind og ud af afdelingen, er en giftig cocktail.
- Vi har akut dårlige patienter, der kommer direkte med ambulance, og vi står ofte alene uden en læge om aftenen og natten og skal med det samme vurdere, om der skal tilkaldes en læge. Vi har for travlt, og den vigtige tid med patienterne er der for lidt af, mener hun.
- Vi tager selvfølgelig de dårligste patienter først, mens nogle må vente på at få deres medicin. Det er svært at følge med. Derfor har vi flere kolleger, der har været sygemeldt med stress, noterer Nicole Christensen.
Altid patienter på gangene
Der er de senere år blevet markant flere patienter med flere forskellige sygdomme, og det stiller ekstra store krav. På hjerteafdelingen er indlæggelsestiden i dag nede på kun et til to døgn i gennemsnit.
Ind og ud hurtigt er mantraet på de danske sygehuse, der ofte effektiviseres og målstyres ud fra fx LEAN-modellen. Det giver besparelser, men koster på længere sigt i form af bl.a. forringet arbejdsmiljø, viser erfaringerne.
- Vi har altid patienter liggende på gangene. Vi har plads til 23 patienter, men der er næste altid flere. Vi er 5-6 sygeplejersker på arbejde i dagvagten til at tage sig af de akut syge patienter, der ofte har blodpropper i hjertet. Vi har et kæmpe patientflow. På en travl dag kan vi få udskiftet en hel afdeling på et døgn, fordi folk bliver udskrevet så hurtigt, beretter hun.
Knap tid til overlevering
Det store patientflow optager en sygeplejerske i det meste af dag og aften og i perioder flere sygeplejersker, der skal tage imod og registrere patienterne, når de ankommer. Der er knap tid til overlevering mellem sygeplejerskerne, forklarer Nicole Gøthche Christensen.
- Vi arbejder med LEAN, hvor der er fokus på målstyring, men vi opnå sjældent målene. Det er målstyring fra uge til uge, men der mangler tid og fokus, forklarer hjertesygeplejersken.