Af Rikke Berg, ribe@avisen.dk
En time hver dag, hvor hjernen kunne slippe for krav, mobiltelefoner, mails og forstyrrelser.
En time, hvor hjernen kunne hvile sig og holde siesta – såkaldt hjernesiesta.
Det er, hvad Camilla Kring, ph.d. i balance mellem arbejdsliv og familieliv, mener, at vi burde indføre. For alle os hvis arbejde består i at tænke, tænke, tænke.
Brug for hvile
»Vores hjerne har brug for hvile, for at vi kan præstere optimalt og undgå at gå ned med stress. Derfor må vi sørge for at give den ro, ikke mindst i løbet af en arbejdsdag,« siger Camilla Kring.
Det kunne for eksempel ske ved at have en time, hvor vi kunne gå en tur, sludre lidt over en kop te eller bare sidde og lade tankerne flyde frit.
Ifølge Camilla Kring er hjernen nemlig slet ikke indrettet til at arbejde i otte timer af gangen – sådan som de fleste af os gør.
»Det er en rest fra industrisamfundet, at vi skal arbejde i otte timer, have fri i otte timer og sove i otte timer. Men nu hvor vi ikke længere bruger kroppen men hovedet i vores arbejde, burde vi sørge for at indrette os derefter og i det hele taget indrette os mere fleksibelt,« forklarer hun.
Med fleksibelt mener hun, at vi skal arbejde på de tidspunkter af døgnet, hvor vi topper.
»Man kan spørge sig selv: Er jeg dromedar eller kamel? Toppræsterer jeg en eller to gange om dagen? Det gælder om at arbejde på de tidspunkter, hvor man topper, og så sørge for at holde hjernesiesta indimellem,« siger Camilla Kring.
Hjerneforsker Ann Elisabeth Knudsen synes, at det lyder spændende med en hjernesiesta. Men hun stiller spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet ville kunne finde ud af at bruge den.
»Vores hjerne er jo i gang hele tiden, også når vi sover. Så selvom vi slipper vores arbejde i en time, giver vores hjerne sig alligevel til at ordne et eller andet: Hvad vi skal servere for familien på lørdag, eller hvad der trænger til at blive ordnet i haven. Så det ville nok kræve en del træning,« siger hun.