»Derovre har vi dansk ingefær, den blev brugt mod pest,« gartner Jens Clausen peger ivrigt over på de små grønne planter, der ikke gør meget væsen af sig.

Vi er på rundtur i Den Fynske Landsby i anledning er en planteguide, som Odense Bys Museer netop har udgivet om haverne i Den Fynske Landsby.

I bogen findes et kartotek over planter, der blev brugt som lægemiddel på Fyn for mere end 100 år siden.

stor efterspørgsel

De helbredene bær, urter og planter smyger sig rundt omkring blandt bindingshusene i landsbyen.

Og her gemmer der sig mange små historier.

For eksempel blev liljekonvallen brugt mod epilepsi og jordbær blev brugt til rensning af sår og gigt.

Museumsinspektør Peter Steen Johansen forklarer, at stor efterspørgsel på betegnelser på blomster og urter blandt besøgene har udløst bogen.

Ætsende

Lidt har vi lært med tiden.

Toni Reese Næsborg, der er formand for Dansk Botanisk Forening på Fyn, holder ind imellem oplæg omkring lægeplanterne.

Hun fortæller, at svaleurten, der er i familie med valmuen, blev brugt mod gulsot.

Man tog saften fra blomsten og smurte den på kroppen, såvel som man brugte blomsten mod øjensygdomme.

Det var dumt, for i nyere tid har man fundet ud af, at saften er kraftigt ætsende og den har derfor ikke haft nogen gavnlig virkning.

Populært

Toni Reese Næsborg kan mærke en stigene interesse for de helende urter.

»Det har ikke løst alle problemer, at læger i dag er blevet bedre. Derfor er naturmedicin stadig populært. Hvis man tror det virker, kan det jo være, det gør,« forklarer hun.

Og det er ikke kun ved skrønerne. Mange planter har nemlig en virkning - og det er endda videnskabeligt bevist.

Det er eksempelvis kodriveren, man bruger mod hoste og lungeurten. Den virker mod diarré.