EU's stats- og regeringschefer prøver torsdag og fredag på et topmøde i Bruxelles at rydde ud i papirbunkerne og sætte skub i digitaliseringen af unionen.
For nu da der er kommet nogenlunde styr på den økonomiske krise, gælder det for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes kolleger om at få sat gang i hjulene igen og prøve at indhente noget af det tabte i den globaliserede konkurrence.
Og her søger de torsdag hjælp i det lille bogstav e.
E som i e-regninger, e-uddannelse, e-licitationer, e-handel.
- Disse områder har et særligt potentiale for at skabe vækst og job og skal så hurtigt som muligt mobiliseres, hedder det i et udkast til topmødets sluterklæring.
Blandt andet skal planerne om et digitalt indre marked være sat på skinner i 2015.
For vi handler for lidt via nettet. Det er for dyrt at ringe fra land til land. Og mange virksomheder kæmper med et tungt papirnusseri, når de gør forretninger på tværs af landegrænserne i EU.
- Det digitale indre marked kan i længden give nogle enorme besparelser og effektiviseringer, siger Kasper Ernest, leder af Dansk Erhvervs Bruxelles-kontor.
Det gælder ifølge Ernest blandt andet, når man skal søge om at få moms tilbage i andre lande, ordne toldpapirer eller indsende ansøgninger og certificeringer til offentlige myndigheder.
- Der er helt enormt meget, som ikke er digitaliseret i dag, siger han.
Kasper Ernest nævner et eksempel, hvor konsulentfirmaet Mercuri Urval bød på en opgave hos EU-Kommissionen og rent fysisk skulle sende 15 kilo papir til Bruxelles.
- Så helt lavpraktisk er der ufattelige effektiviseringsmuligheder at hente, når vi dykker ned i det med e-signatur, e-verificering, e-forvaltning generelt. Det er der et kæmpe potentiale i både for erhvervslivet og borgerne, siger Kasper Ernest.
Ifølge EU-Kommissionens beregninger vil EU's samlede bruttonationalprodukt vokse med fire procent i 2020, hvis bare man gennemfører det digitale indre marked fra 2015 som aftalt.
Kasper Ernest påpeger dog, at det digitale indre marked består af mange stykker lovgivning, der har været længe undervejs og næppe alle er klar ved årsskiftet 2015:
- Det er totalt urealistisk. Det sagt, så støtter vi fuldt ud, at man vil have det digitale indre marked. Og det så hurtigt som muligt.
Når han tager de optimistiske briller på, anslår Ernest, at man i maj 2014 - hvor EU-parlamentsvalget finder sted, og dermed foreløbig sætter EU-lovgivningsarbejdet på standby - muligvis vil være nået halvvejs med den digitale lovgivning.
/ritzau/